- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
362

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl, Landgreve af Hessen-Kassel, 1744-1836, Generalfeltmarskal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedkommende. Prins. C. og hans Gemalinde bleve meget vel
modtagne i Norge, hvor blandt andre Nordahl Brun hilste dem som
«det himmelsendte Par», og, hvis man kunde tro Prinsens egne
Ord, blev han saa populær, at Nordmændene gjærne vilde have haft
ham selv til Konge; men dette var dog et Selvbedrag, og Folk
fandt snart i Christiania, at Fyrsteparrets Ophold voldte Byen
ubehagelige Udgifter. Man var derfor ikke misfornøjet med, at
det ikke varede fuldt 2 Aar. Selv fattede han under dette Ophold
en Kjærlighed til det norske Folk og en Interesse for dets Vel,
som han ikke senere slap. Han vedblev ogsaa paa en Maade
længe at være knyttet til det, thi uagtet han i Begyndelsen af 1774
atter tog Ophold paa Louisenlund, lod Regeringen ham beholde den
øverste Kommando over de norske Tropper – utvivlsomt en højst
mærkværdig og uheldig Ordning. Omtrent samtidig med at han
vendte tilbage til Slesvig, var han bleven udnævnt til Feltmarskal.

Medens han nu i en Række Aar levede fjærnt fra nærmere
Deltagelse i Rigets Styrelse, fik han under den saakaldte bajerske
Arvefølgekrig (1778-79) af Frederik den store Tilladelse til at
følge med hans Hovedkvarter. Han vandt Preusserkongens
Velvilje og fulgte det kortvarige Felttog med stor Iver og Interesse.
I sine «Mémoires de mon temps» har han meddelt flere interessante
Udtalelser af Frederik II. Efter at Regeringsforandringen
14. April 1784 havde fundet Sted, fik han i nogle Aar atter Lejlighed
til at spille en Rolle, da Kronprins Frederik sluttede sig nøje til
ham, og det i den Grad, at han (1790) ægtede hans Datter Marie
Sophie Frederikke. Prins C. tog blandt andet Del i de Forhandlinger,
som i disse Aar fandt Sted om en Omorganisation af Hæren, og
han kunde endog komme til at prøve sine Kræfter som Hærfører,
da Rusland 1788 i Henhold til Traktaten 1773 forlangte den
dansk-norske Stats Hjælp imod Gustav III, der havde angrebet det i
Finland. Prinsen blev da sat i Spidsen for den 12000 Mand
stærke norske Hær, der fra Norge trængte ned igjennem Baahus Len,
tvang et mindre svensk Korps til at overgive sig ved Kvistrum Bro
og truede Gøteborg. Kronprinsen fulgte med paa Toget. Men
det fik en stakket Ende paa Grund af Englands og Preussens
Mellemkomst, saa Krigen med Sverige næppe var begyndt, førend
den ophørte. Uheldigvis havde der kun været sørget slet for
Soldaternes Forplejning under Toget, og Følgen var smitsomme
Sygdomme, der efter dets Ophør voldte 3-4000 Soldaters Død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free