Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl, Landgreve af Hessen-Kassel, 1744-1836, Generalfeltmarskal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
En af de norske Officerer, der vare med ved Angrebet paa Sverige,
Oberst Tidemand, har i efterladte «Optegnelser» kritiseret Prinsens
Ledelse af dette lille Felttog ligesom i det hele hans Færd som
praktisk Officer meget skarpt. Men helt retfærdig er denne
Kritik dog næppe. Det var imidlertid fra nu af forbi med
Prinsens Popularitet i Norge, og i Danmark, hvor ingen havde ønsket
at komme i Krig med Sverige igjen, gave mange – for øvrigt
uden Grund – ham Skyld for Krigen. Ligesom han i selve
Regeringskredsene havde en ivrig Modstander i Kronprinsens Svoger,
Hertugen af Augustenborg, saaledes var Fremskridtspartiet her
hjemme ham lidet gunstigt, blandt andet fordi han bekæmpede
Trykkefriheden. Skjønt han vedblev at være Statholder i Slesvig
og Holsten samt kommanderende General over den norske Hær,
tabte hans Indflydelse sig efterhaanden. Under Konflikten med
England 1801 kommanderede han den Styrke, der besatte Hamborg
og Lybek; men det var kun en militær Promenade, der snart endte.
I Aaret 1814 blev han Generalfeltmarskal og 1817 Storkommandør af
Danebrog. 17. Avg. 1836 døde han paa Louisenlund i den
høje Alder af 92 Aar.
Prins C. var endog efter bitre Modstanderes Dom en
velbegavet Mand, og hans efterladte Skrifter give Indtryk af, at han
var en livlig Natur med flersidige Interesser. I Modsætning til de
Sigtelser, vi have set, fra nogle Sider ere blevne rettede imod
ham, er han af andre som f. Ex. den bekjendte Bernt Anker i
Norge bleven hævet til Skyerne, ogsaa fra Karakterens Side, og
selv Grev Voldemar Schmettau, der vakte hans heftige Forbitrelse
ved nogle Flyveskrifter, han udgav om den danske og norske
Hærordning (1792 og 1793), har rost ham stærkt som en
elskværdig Mand. Hans Skrifter vise ham i det hele som en
velmenende og mildt dømmende, men tillige som en meget
forfængelig Mand. Det taler til Fordel for hans sunde Sans, at
han satte Holberg overordentlig højt, og det fortjener Anerkjendelse,
at han havde stærk Sympathi for Landboreformerne; men det var
lidet heldigt, at hans Religiøsitet var tilsat med en Overtroiskhed,
der dels gjorde ham til en stor Beundrer af den bekjendte
Undermager Grev Saint-Germain, dels førte ham ind paa i Aarene omkring
1790 at faa Spiritistkunster og Sonambulevæsen i Gang ved Hoffet,
og det efter en saadan Maalestok, at de gik til det næsten
afsindige og endog i nogen Tid truede med ganske at forrykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
