- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
373

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Rudolph, Hertug af Württemberg-Neustadt, 1667-1742

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Begyndelsen af Aaret 1700 var Prinsen i Holsten,
hvor den danske Hær var samlet i Anledning af
Stridighederne med Holsten-Gottorp. Disse faldt
for Danmarks Vedkommende temmelig uheldig ud og
afsluttedes foreløbig ved Freden i Travendal. Kort
efter denne blev Prinsen, der i Okt. blev udnævnt til
Generallieutenant, atter sendt til Sachsen i Spidsen
for et Hjælpekorps, der skulde dække Landet under
Krigen. Men da den spanske Arvefølgekrig udbrød,
overlod Danmark Kejseren en Del af dette Korps,
som rykkede syd paa til Norditalien under Kommando
af Christian Gyldenløve, hvorimod C. R. blev
kaldt tilbage for at overtage Overbefalingen over
det andet og større Korps (10000 Mand), som var
bestemt til Nederlandene. Anførselen var tiltænkt
hans Broder Ferdinand Vilhelm, men da han var død
i Jan. 1701, blev den unge Fyrste Overgeneral med
Jobst Scholten som næstkommanderende. Korpset deltog
i denne langvarige Krig, til Freden blev sluttet, og
indlagde sig under Prinsens Kommando stor Berømmelse
ved sin Deltagelse i Slagene ved Höchstedt, Ramillies,
Oudenarde m. m. saa vel som i en Mængde andre,
mindre Træfninger og Belejringer. Selv viste han sig
sin høje Stilling voxen og vidste med megen Energi
at hævde Hjælpekorpset som selvstændigt dansk Korps;
han sørgede med Omhu for, at de danske Tropper ikke
bleve tilsidesatte for de engelske og hollandske,
og traadte energisk op, naar de ikke fik Sold i
rette Tid, i det han i saa Tilfælde nægtede at lade
dem optræde aktivt. Slaget ved Malplaquet (1709),
i hvilket Korpset bidrog meget til Sejren, og hvor
C. R. især udmærkede sig, var hans sidste betydelige
Krigsbedrift.

I Febr. 1713 marcherede den største Del af
Hjælpekorpset til Danmark. Medens det kæmpede i
Nederlandene, havde de gottorpske Stridigheder og
Krigen med Sverige holdt den danske Hær i Aande
paa andre Skuepladser. Da nu C. R. med sit Korps
sluttede sig til Hæren efter at være bleven udnævnt
til kommanderende General – allerede 1703 var han
bleven Ridder af Elefanten –, stod den i Holsten
og var tillige med russiske og sachsiske Tropper i
Færd med at belejre Tønning, hvor Stenbock havde
indesluttet sig med den svenske Hær. Det blev nu
Prinsen af Württemberg og de allierede Generaler,
som fik det Hverv at forhandle med Stenbock om hans
Hærs Overgivelse (16. Maj).

Da den danske Hær 1715, efter at Carl XII var
vendt hjem fra Tyrkiet, blev ført over til Pommern,
fulgte C. R. Kongen, der selv førte Kommandoen. Efter
Stralsunds Erobring gik han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free