- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
375

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl, Johan Samuel, 1676-1757, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter et Togt med Orlogsskibet «Prins Carl» 1711
udkommanderedes han 1712 som Flagkapitajn hos
Viceadmiral Sehestedt med Orlogsskibet «Ditmarsken»
og udmærkede sig i Kampen for Stralsund 21.-23. Juli
samt navnlig 31. s. M. mod den svenske Kommandør
Henck. Da Sehestedt i Nov. s. A. tog tilbage til
Danmark, overdrog han C. Kommandoen over hele
den pommerske Eskadre, hvilken han beholdt til
Foraaret næstpaafølgende Aar, da han beordredes
hjem. Umiddelbart forinden Hjemrejsen kom han
i Ordvexling med en russisk General de Staff,
der udfordrede ham og dræbte ham midt paa Torvet
i Greifswalde 29. Marts 1713. Han begravedes
Maaneden derefter med store Æresbevisninger i
Holmens Kirke. C. var gift 2 Gange, 1. (1702) med
Mechtele Dorothea f. Klauman, 2. (1706) med Mechtele
Magdalena f. Klauman, begge Døtre af Mønsterkommissær
Nicolai K. I sit andet Ægteskab havde han 2 Døtre
og 3 Sønner, af hvilke en blev Søofficer.

Lützow, Hist. Efterretn. om danske Søe-Officierer I.

C. With.


Carl, Johan Samuel, 1676-1757, Læge,
var født i Oehringen i Grevskabet Hohenlohe og Søn af en
Apotheker, studerede og tog 1698 Licentiatgraden
i Halle hos de to derværende berømte medicinske
Professorer Fr. Hoffmann og Stahl, til hvilken sidste
han nøjede sluttede sig saa vel i medicinsk Opfattelse
som i den dermed forbundne Pietisme. Stahl udtaler
sig paa flere Steder i sine akademiske Skrifter med
den højeste Anerkjendelse om sin begavede Discipel
og betragter ham som en af de faa, der fuldt forstode
Dybsindigheden i den Stahl’ske Doktrin, Animismen. Det
var derfor naturligt, at Christian VI, som under
Dronningens langvarige Sygdom i 1736 ønskede at
tilkalde en anset Hallenser-Medikus, efter Samraad med
sin Fætter Greven af Stolberg-Wernigerode henvendte
sig til C., der da længe havde levet som Læge og Ven
og samtidig som meget frugtbar medicinsk og religiøs
Forfatter ved pietistiske tyske Grevehoffer. C. modtog
Kaldelsen, og da ved hans Ankomst til Danmark
ogsaa Kongen blev ramt af en alvorlig Sygdom,
der heldig hævedes under den nye Læges Behandling,
blev denne strax efter udnævnt til kongelig Livlæge
og indtog i den følgende Tid en anset og betroet
Stilling. Endnu i 1736 fik han sammen med A. Hojer
og Stabskirurg Montzinger Sæde i en vigtig Kommission, som
skulde udfinde Hjælpemidler til Bilæggelse af den da
grasserende skæbnesvangre Tvist mellem den kirurgiske
Generaldirektør S. Kriiger og det med Amtsbarbererne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free