- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
378

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsen, Carl, f. 1813, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vandbygningsinspektør under Generaltoldkammeret, og han ledede
i de følgende Aar Arbejderne ved Glückstadts Havn,
hvorpaa han efter Foretagelsen af forskjellige
omfattende Undersøgelser i Jylland under
den slesvigske Krig overtog Forretningerne som
Havnebygmester i Kjøbenhavn. I denne Egenskab udførte
han Ombygningen af Langebro og Stormbroen. I den
følgende Periode foretog han forskjellige omfattende
Projekteringer og Arbejder, hvoriblandt skal nævnes
Reguleringen af Gudenaa mellem Silkeborg og Tange,
hvorom der i 1861 ved Indenrigsministeriets Foranstaltning
blev udgivet en udførlig Beretning. I 1868
blev Omraadet for C.s Virksomhed betydelig
udvidet, i det han overtog det ledigblevne
Havne- og Kanalinspektorat, som forenedes med hans
hidtidige Embede til et Vandbygningsdirektorat.
Foruden de forannævnte Arbejder har C.
haft en væsentlig Andel i og Overledelse af
følgende større Anlæg: Løgstør Kanal, Udvidelsen
af Helsingørs Havn, Anlægget af Esbjærg Havn,
ligesom han har været Medlem af de fleste af de
i hans Embedstid nedsatte Kommissioner, hvori
Vandbygningsspørgsmaal have spillet en Rolle.
Skjønt Embedsgjerningen næsten fuldstændig
beslaglagde hans Kræfter, deltog han dog ogsaa i
enkelte udenfor liggende Hverv, hvoraf særlig maa
nævnes hans udmærkede Ledelse af den i 1877
stiftede tekniske Forening, hvis Formand han var
i de første 4 Aar af Foreningens Tilværelse.

I 1882 maatte C. paa Grund af svækket Helbredstilstand
opgive sit Embede som Vandbygningsdirektør efter at
have tjent Staten i 37 Aar. Ved sin Afgang udnævntes
han til Konferensraad; tidligere (1879) var han bleven
Kommandør af Danebrogs 1. Grad.

C.s nu afsluttede Virksomhed falder i en
Periode, der har været en Gjennembrudsperiode for
Vandbygningsvæsenet og Ingeniørkunsten ligesom for
saa mange andre Omraader, og det maa fremhæves, at
C. ikke alene har haft Betydning som en arbejdsom og
dygtig Embedsmand, men ogsaa som en af dem, der har
bidraget væsentlig til at føre Ingeniørvæsenet fremad
i Danmark fra empirisk til rationel Behandling af
Opgaverne, ligesom det maa erindres, at adskillige af
de under hans Ledelse udførte Arbejder i Virkeligheden
ofte have frembudt større Vanskeligheder end senere
udførte, maaske vidtløftigere og større, fordi
der, da han begyndte, her hjemme savnedes dygtige
Entreprenører for slige Arbejder.

C. ægtede 20. Febr. 1855 sin endnu levende Hustru,
Julie Caroline Bigum, Datter af Skolelærer B. i
Tikjøb. Han døde 13. Febr. 1899.

Ch. Ambt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free