Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlsen, Hans Rasmussen, 1810-87, Stamhusbesidder, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som han dog under de senere Tiders Erfaring ikke fastholdt. Hans
Optræden under Grundlovskampen bevirkede, at han ikke gjenvalgtes
til Landstinget, men han blev da valgt til Folketingsmand
i Vejle og sad Valgperioden ud. I Juni 1870 blev han kongevalgt
Medlem af Landstinget og beholdt dette Mandat indtil sin Død.
Ved Siden af denne parlamentariske Virksomhed gaar en
anden som Deltager i Kommissioner: den soranske Kommission
(som Formand) 1866, Forsvarskommissionen s. A., Theaterkommissionen
1867 og Kirkekommissionen 1868. De kirkelige Forhold
skjænkede han en særlig Interesse, og han var ikke blot en dybt
religiøs Natur, men tillige nøje fortrolig med den videnskabelige
Theologi og Filosofi. Hans ualmindelige Evner kom vistnok bedre
til deres Ret, og hans Indflydelse var større under saadanne
Forhandlinger, som unddroge sig Offentligheden, end i selve Rigsdagen.
Hans ualmindelige Kundskaber, selvstændige Tænkning og ofte
klare Blik paa Sagens forskjellige Sider, der i private Samtaler
eller i mindre Kredse lode ham dømme sikkert og uforbeholdent,
kom ikke her til at gjøre sig gjældende efter Fortjeneste; det var
ikke parlamentarisk Evne, som manglede ham, thi han talte godt,
om end ikke med særlig Veltalenhed, men han havde en vis Sky
for at gjøre sig gjældende, og hans Standpunkt var i Kraft af
hans udprægede Selvstændighedsfølelse ofte saa ejendommeligt, at
det ikke kunde vente at komme i Betragtning under Partiernes
stærke Brydninger. Hvad der aldrig fornægtede sig hos ham, var
hans glødende Fædrelandskjærlighed, hans nationale Følelse og hans
ædle, ridderlige Tænkemaade, der blev baaret af en inderlig
Religiøsitet. I sine sidste Aar var han under vore politiske
Kampe fuldt enig med Ministeriet Estrup om Maalet og troede at
skylde Sagen at tilbageholde sin Tvivl om et og andet af Midlerne.
C.s Personlighed og Liv er ikke skildret uden en Omtale af
hans nære Forhold til Grundtvig og Grundtvigianismen. Hans 3
Aar yngre Søster Anna Maria Elise, som i 1842 var bleven Enke
efter Godsejer Harald Toft til Rønnebæksholm, ægtede N. F. S.
Grundtvig, medens en anden Søster, Jutta, var gift med Præsten
Peter Rørdam. Disse Familieforbindelser bragte ham i nært Forhold
til Grundtvig og hans Skole, baade i kirkelig og i historisk-folkelig
Retning; skjønt han ogsaa her bevarede sin Selvstændighed og
tog sine Forbehold, kom han saaledes i en vis Forbindelse med
Grundtvigianernes Kreds. Familiebegravelsen paa Aasen ved Gammel
Kjøgegaard blev i 1853 indviet af Grundtvig, som ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
