- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
390

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caroline Amalie, 1796-1881, Dronning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Henseende, hyldede nu i Overensstemmelse med Tidens
Retning den romantiske Livs- og Verdensanskuelse,
som hvilede paa en kristelig-religiøs Grundvold. Denne
Prinsessens Tænkemaade indeholder, i Forbindelse
med et deltagende Sind og den ydmygende Følelse
af at være barnløs Hustru, Forklaringsgrunden
til den levende Interesse, hvormed hun stillede
sig i Spidsen for de Bestræbelser, som gik ud paa
at grunde Asyler, der skulde beskytte og kristelig
paavirke fattige Folks Smaabørn i den Tid, Forældrene
arbejdede. C. A. stiftede Asyler i Kjøbenhavn (1829)
og i Odense (1836) og tog sig med en saadan Varme
af disse Stiftelser, at hun fuldt ud fortjente
Tilnavnene «Fattigbørns Moder» og «den kongelige
Fostermoder for de smaa». Hun var saa meget mere
henvist til slige humane Formaal, som Forholdet
mellem Frederik VI’s Hof og Prinsen blev endnu mere
køligt under det ulykkelige Ægteskab mellem hendes
Stifsøn Prins Frederik og Kongens Datter Prinsesse
Vilhelmine. Dertil kom endelig, at hendes Brødre,
Hertug Christian af Augustenborg og Prins Frederik,
levede paa en meget spændt Fod med Kongen som en Følge
af deres slesvig-holstenske Tænkemaade. Prinsesse
C. A. var i politisk Henseende gjennemtrængt af den
romantiske Tidsalders royalistisk-aristokratiske
Tænkemaade; men da hun, som anført, ogsaa hyldede
dens kristelige Grundanskuelser og delte dens Sans
for det nationale, for den nedarvede historiske
Individualitet, var det naturligt, at hun maatte føle
sig tiltalt af den grundtvigske Retning, med hvis
Ophavsmand hun først kom i personlig Forbindelse
1838. Efter Prinsessens Opfordring holdt han for
hende og en lille Kreds af Hofdamer Forelæsninger
over Nordens Historie. Han blev en stadig Gjæst hos
hende, og under Opholdet i Kjøbenhavn besøgte hun i
Regelen hver Søndag Vartov Kirke. Foruden Grundtvig
vare Præsterne Peter Rørdam og P. O. Boisen Gjenstand
for Prinsessens Tillid og Venskab.

3. Dec. 1839 besteg Prins Christian Tronen som
Kong Christian VIII. Dronning C. A. kronedes i
Forening med ham i Frederiksborg Slotskirke 28. Juni
1840. Karakteristisk for Kong Christians Regering
var den heftige Strid mellem det slesvig-holstenske
Parti i Hertugdømmerne og det national-liberale
Parti i Kongeriget. Som Søster til hints fyrstelige
Hovedledere kom Dronningen hyppig i en pinlig Stilling
til det danske Folks store Mængde, der troede, at
hun i politisk Henseende sympathiserede med sine
Brødre. Men denne Formening var urigtig; thi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free