Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caroline Mathilde, 1751-75, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opmærksommere end tidligere, og der skete snart et helt Omslag
i hendes Stilling. Medens Kongen under sin tiltagende Sindssygdom
sank hen i stedse stærkere Sløvhed, steg hendes Magt
over ham, saa en engelsk Statsafsending et Par Aar senere kunde
skrive om hende, at hun «var i Besiddelse af den mest
uindskrænkede Magt og fri for enhver tænkelig Kontrol». Det var et
Vidnesbyrd om den høje Plads, hun nu indtog, at der til hendes
Ære paa Kongens Fødselsdag 29. Jan, 1771 blev stiftet en ny
Ordensdekoration, Mathilde-Ordenen. Men ulykkeligvis gik Vejen
til denne Magt igjennem hendes eget Fald og stod i Forbindelse
med, at hun helt gav sig Struensee i Vold. Med en overlegen
Verdensmands lette Tone og en udlært Forførers sikre Greb forstod
han efter Hjemkomsten fra Udenlandsrejsen med Kongen at vinde
hendes Hjærte, og han var fræk nok til at forføre sin egen Dronning.
Fra Foraaret 1770 havde hun helt hengivet sig til ham, hendes
Rejse til Holsten sammen med ham og Kongen i Sommeren 1770
gav rig Anledning til skandaløse Fortællinger om deres Forhold,
ligesom det var den, der førte til, at Bernstorff blev styrtet, og at
Struensee kunde tage fat paa at vende op og ned paa Statsstyrelsen.
Forgjæves havde hendes Moder, hvem onde Rygter om
Datteren ængstede, søgt at nytte denne Rejse til i Nordtyskland
at træffe sammen med hende og faa talt ud med hende. Alt,
hvad C. M. indlod sig paa, var, ledsaget af Struensee, at gjøre
hende et Besøg i Lyneborg, hvorunder hun kun undte Moderen
faa Timers kolde og tvungne Samtale.
Det var overhovedet, som om C. M. i sin Lidenskab for Struensee
glemte alle andre Hensyn. «Denne Prinsesse», skriver Reverdil
om hende med Hensyn til hendes Optræden i Aaret 1771, «der
strax efter sit Komme fra England havde været saa overordentlig
nedladende og snild til at finde noget behageligt at sige enhver,
talte nu kun med Deltagelse til den eneste Mand, hun havde
udkaaret sig.» Selv de simpleste Forsigtighedsskridt for at skjule sit
Forhold til sin Elsker undlod hun at tage. Hun bragte det dertil,
at hendes Tjenestefolk saa at sige helt havde hende i deres Magt.
Samtidig vakte hun Anstød ved sin frie Optræden, ved at gaa
klædt som Mand og ride som saadan. Struensees egen Stalbroder
Enevold Brandt skrev en Gang til ham, at Angest beherskede
enhver, der kom ham nær, – endog Dronningen selv, som ikke
mere havde nogen Vilje, hvad enten det var med Hensyn til
hendes Børn eller til hendes Paaklædning og de Farver, hun vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
