Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstens, Adolph Gotthard, 1713-95, Gehejmeraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tydning ere hans Afhandlinger om «aabne Vokalers Medvirkning
til de poetiske Udtryks Styrke og Livagtighed», oplyst især ved
Exempler af græske og latinske Digtere, dog ogsaa af Klopstock
og Gellert, samt om «Vokalers Sammenstød i danske Vers», nemlig
hvorvidt man overalt bør undgaa Saadanne, og Regler derfor.
De findes begge i Selskabets Samlinger «Forsøg til de skjønne
Videnskaber». Men langt mere Vægt har den Indflydelse, han
ved sin Vejledning og kritiske Indsigt har øvet paa adskillige af
Datidens Digtere og Forfattere; paa ingen maaske dog i saa høj
Grad som paa Johs. Ewald, som selv med al Redebonhed og
Taknemmelighed har udtalt det, som han skylder denne «de danske
Musers ivrigste og viseste Beskytter». Det nære Forhold mellem
C. og Ewald udviklede sig dog kun langsomt; endnu i 1770 deltog
C. i «Selskabets» forkastende Dom over «Rolf Krage». Men i
Digterens sidste Aar var C. blandt den store Digters trofasteste
Velyndere, ligesom Ewald ogsaa i sit Testamente rettede den
Anmodning til C. om i Forening med Præsten Schønheyder at paase
den nøjagtige Opfyldelse af hans sidste Vilje.
Sin aldrig svigtende Kjærlighed til det latinske Sprog lagde
C. for Dagen, da han i en Alder af 77 Aar som Manuskript for
Venner lod trykke en lille Digtsamling, «Carmina amicis» (1790).
De fleste af Digtene ere vel fra Ungdomsaarene, men nogle, særlig
Epigrammerne, ere fra Udgivelsestiden. Alderdommens Affældighed
udeblev dog ikke. Fra Ungdommen af havde han – som ovenfor
nævnt – baaret paa et svageligt Legeme; i over 50 Aar havde
han hverken kunnet læse eller skrive ved Lys; alligevel bevarede
han et livligt og tilfreds Sind. Han var aldrig gift, men delte
gjennem mange Aar Hjem med en ligeledes ugift Broder, der var
Embedsmand i Rentekammeret. Da en tredje Broder døde 1776,
tog han Enken til sig med hendes Sønner. Disses Opdragelse
helligede han den største Flid. En af disse Brodersønner, den
nedenfor anførte Justitiarius C. H. C., er Forfatter af Onkelens
Biografi i Lahdes «Mindesmærker», skjønt den bærer R. Nyerups
Navn, og fra hans Bo er en ikke ubetydelig Rest af C.s efterladte
Brevvexling kommet i det store kgl. Bibliotheks Eje (i den Bøllingske
Brevsamling).
Skand. Museum 1803, I, 149 ff.
Lahdes Mindesmærker, 1. H.
Baden, Universitets-Journal 1795, S. 54 ff.
Suhms Saml. Skr. XIV, 261 f.
Johs. Ewalds Samtl. Skr., Samf. Udg., VIII, 149 ff.
Hist. Tidsskr. IV, 274 ff.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
