- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
401

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstens, Asmus Jacob, 1754-98, Tegner og Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Driften til kunstnerisk Virken ham for stærk; han opsagde sin
Kontrakt, kjøbte sig fri for det sidste Læreaar for 80 Thlr.
og begav sig efter et kort Ophold i Slesvig, hvor han første Gang
saa Afbildninger af Antiker, i Nov. 1776 til Kjøbenhavn for at
søge Uddannelse paa det derværende Akademi. Han betegnedes
i sit Pas som Vintapper og havde 100 Thlr. i Lommen.

I Charlottenborgs Antiksal modtog han strax efter sit Komme
det vældigste Indtryk af den oldgræske Kunst – et Indtryk, der
blev afgjørende for hele hans følgende Liv og Virken. Der
tilbragte han ofte halve Dage ad Gangen; han tegnede aldrig efter
Statuerne og Reliefferne, men søgte at lære dem udenad for ret at
tilegne sig deres Former. Efter Model tegnede han i den første
Del af sit Ophold i Kjøbenhavn ikke; det syntes ham en «uværdig
Maade» at studere Kunsten paa; han tegnede overhovedet kun
lidet i det første Par Aar, men kom dog af og til paa Akademiet
og saa paa, hvorledes dettes Elever arbejdede, samt hørte
Forelæsninger over Anatomi. Sikkerhed i Kompositionen søgte han at
tilegne sig ved at studere Kobberstik efter Rafael; hans første
Komposition i denne Periode var «Æschylus’ Død», en Tegning,
der voldte Kunstneren stor Møje, men som nu næppe existerer
mere. Samtidig studerede han flittig de antike Digteres Værker,
der ogsaa senere vedbleve at være hans kjæreste Læsning ved
Siden af Klopstock, «Ossian», Gerstenberg og Ewald, hvis Poesi
han efterlignede i et lille, 1783 trykt, Bind Digte, rige paa Følelse,
men kejtede i Formen. Sit Brød tjente han vel mest ved at tegne
smaa Portrætter; af og til fik han dog ogsaa Bestilling paa et
større Arbejde, saaledes paa en «Adam og Eva», der efter at være
vraget af den oprindelige Bestiller, Grev Moltke-Bregentved, kom
i Kammerherre Warnstedts Eje for 100 Rdl.; det er nu gaaet tabt.
En Komposition af ham, «Balders Død» (efter Ewald), vandt i den
Grad Akademiets Bifald, at han i samtlige Professorers Navn blev
opfordret til at indtræde som dets Elev. Opfordringen blev
efterkommen, og omtrent samtidig udtalte Abildgaard Ønsket om at
faa C. til Elev; dette vilde denne ikke gaa ind paa, men skaffede
sig dog ved given Lejlighed Adgang til Abildgaards Atelier og var
Vidne til, at han malede, hvilket den indflydelsesrige Kunstner
tog ham meget ilde op. Nogen Tid efter – C. havde da tegnet
et Aars Tid paa Modelskolen – indtraadte et afgjørende Brud
mellem ham og Akademiet. Hvorledes dette gik for sig, har
aldrig ret kunnet oplyses; sikkert er det kun, at C., hvem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free