Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstens, Asmus Jacob, 1754-98, Tegner og Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Akademiets lille Sølvmedaille var tilkjendt, paa Mødet
31. Marts 1781 nægtede at modtage denne, fordi den
store Guldmedaille efter hans Opfattelse var bleven
tilkjendt en uværdig. Hvem den forbigaaede «værdigere»
har været, lader sig ikke afgjøre; maaske var det
C. selv. Men i alle Tilfælde havde Kunstnerens «paa
opsætsig Maade» afgivne Protest den Følge, at han
blev forvist Akademiet indtil videre «og tildømt
hans Navn at opslaas paa Dørene i alle Akademiets
Skoler». Vel lod Wiedewelt allerede den følgende
Dag det beskæmmende Opslag borttage, og Aaret efter
rettede Akademiet en Opfordring til ham om at deltage
i Guldmedaillekonkursen, men C. gav et afvisende
Svar. Han studerede derefter videre paa egen Haand
og tegnede en Mængde Portrætter, der i Løbet af et
Aar indbragte ham 1000 Rdl.; en Del af Pengene lagde
han op til en Udenlandsrejse, og den tiltraadte han
kort efter Paasketid 1783.
Over Lybek, Hamborg og Brunsvig gik han til Fods
til Nürnberg og der fra til Mantua, hvor han i
nogle Uger med Begejstringens «Gysen» studerede
Giulio Romanos Fresker i Palazzo del Te; saa maatte
han, da hans Penge vare slupne op, søge til Steder,
hvor der var Udsigt til at fortjene noget. I Zürich
maatte han for at kunne fortsætte Rejsen nord paa
sælge en Del af sine Tegninger og udføre Portrætter,
som Lavater skaffede ham Bestilling paa; saa drog han
atter til Lybek og kom der til i den første Del af
Vinteren 1783-84. Her tegnede han atter Portrætter
og udførte en Mængde Kompositioner, deriblandt
den meget betydelige Tegning «Slaget ved Potidæa»,
der i høj Grad er præget af Giulio Romanos Stil,
og som nu findes i Samlingen i Weimar. Megen Tid
anvendte han desuden til at studere de betydeligste
Digteres Værker, Plato og Lucian, Milton, Shakspeare
og Klopstock; overalt var der her Rigdom paa Motiver,
overalt Impulser, der førte til nøje Fortrolighed
med svundne Tiders Aand og Stil. Lange Afbrydelser
led dog hans Virksomhed ved de haarde Sygdomsanfald,
der jævnlig kom over ham; allerede i Kjøbenhavn havde
hans Bryst vist sig angrebet, og nu maatte han ofte
længere Tid ad Gangen ligge til Sengs; saa hvilede
Arbejdet, medens Gjælden voxede, og Udsigterne til at
naa, hvad han alt som Dreng havde drømt om som Livets
højeste Lykke: at komme til Rom for at lære Antiken,
Rafael og Michelangelo at kjende paa første Haand,
syntes stedse at blive ringere. Men i Aaret 1787 lod
det til at skulle klare op for ham. To brave Mænd,
Digteren Overbeck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
