- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
403

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstens, Asmus Jacob, 1754-98, Tegner og Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Fader til den berømte Maler) og Raadsherren Martin Rodde, hjalp
ham med Raad og Daad og satte ham i Stand til at søge en
større Virkekreds i Berlin. Der til drog han i Efteraaret 1788 efter
i Forvejen at have sendt et Maleri («De 4 Elementer», nu tabt)
samt en Tegning til Berliner-Akademiets Kurator, Ministeren v.
Heinitz. Men ogsaa i Berlin skuffedes hans Forventninger. I et
Aars Tid maatte han leve dels af at give Undervisning i Tegning,
dels af at udføre Illustrationer og led ofte ligefrem Nød. Først
da han mod Slutningen af 1789 udstillede sin store Tegning «De
onde Engles Fald» (efter Milton; nu i Weimar), vakte hans Kunst
almindelig Opmærksomhed, og i det følgende Foraar blev der
tilbudt ham en Ansættelse som Professor ved Berlins Akademi med
en Gage af 150 Thlr. aarlig. Denne Post tog han imod, ikke
fordi han betragtede den som i sig selv synderlig tiltalende, men
kun af den Grund, at han mente, den kunde bringe ham nærmere
til hans Ønskers Maal, Rom. Og endelig gik da hans Haab i
Opfyldelse; efter at han i Berlin i det saakaldte Dorvilleske Hus
havde malet en Række Freskobilleder over mythologiske Æmner
(som saa mange andre af C.s Arbejder ere ogsaa disse gaaede til
Grunde), skaffede Heinitz ham Permission fra Embedet samt et
2aarigt Rejsestipendium paa 450 Thlr., og i Sept. 1792 holdt C.,
der havde lagt Vejen over Dresden, Nürnberg og Florents, sit
Indtog i Rom. Dag efter Dag studerede han der i Samlingerne
og Kirkerne, især i Vatikanet, Antiken, Rafael og Michelangelo;
højst af alt skattede han Kolosserne paa Monte Cavallo. Med
Landsmænd i Rom omgikkes han jævnlig og tog gjærne Del i
deres Lystigheder, men brød sig ikke synderlig om deres Kunst;
det var, sagde han, som havde ingen af dem set de store
Renæssancemestres Kunst. Selv udfoldede han i Rom en større
Produktivitet end nogen Sinde tilforn; i Samlingerne i Berlin, Kjøbenhavn
og især i Weimar (de bleve bragte der til af Goethe) findes en
Mængde Tegninger, der vise, hvor mægtig hans Geni udfoldede
sig i Syden trods al Sygdom og alle Sorger.

Thi heller ikke her udebleve Bekymringerne. Da C. først
ret havde erkjendt, hvad Betydning Livet der nede havde for hele
hans Udvikling, vægrede han sig ved at vende tilbage til
Berliner-Professoratet. Mellem ham og Heinitz vexledes i den Anledning
Breve, i Førstningen venskabelige, senere bitre og skarpe, fra
Ministerens Side endog helt truende; men C. blev, hvor han var.
Ved en Udstilling i Rom 1795 tilkæmpede han sig Plads mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free