Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carstens, Jørgen, 1660-1717, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vens inderlige Ønske at faa C. til Odense. Men dette nære
Embedsforhold, der begyndte saa glædelig, blev for Kingo Kilden
til bitre Sorger. Begge vare stridbare, men C. var ubetinget den,
der gav størst Anledning til Uenigheden, og i hans Karakter var
indblandet en ikke ringe Grad af Malice. Begyndelsen til Sammenstødet
foranledigedes ved en i og for sig ubetydelig Embedssag,
men denne drog snart andre Stridigheder efter sig, og Krigen
brød ud i lys Lue. En Kommission blev nedsat, der erklærede
C. skyldig i Foragt, Formastelse og Opsætsighed imod sin Biskop
og dømte ham til at gjøre Kingo offentlig Afbigt paa Landemodet
og erlægge en Pengebøde. Striden var ikke dermed bilagt, men
senere beskyldtes C. end videre for forvansket Tilførsel i
Landemodeprotokollen. Denne Sag gik Kingo overordentlig nær og
var endnu ikke afgjort, da Biskoppen faldt i sin Dødssygdom.
Han sendte Bud til C. for at forlige sig med ham, men «Budet
blev hindret», og det blev forebragt Kingo, at C. ikke vilde
komme. Kingo skal alligevel paa sit yderste have erklæret, at
han døde som C.s Ven af sit Hjærte. Selv efter Kingos Død
lagde C. et hadefuldt Sind for Dagen mod den afdøde og var
efter al Sandsynlighed den, der ophidsede Eftermanden i
Bispeembedet, Dr. C. R. Müller, til hans mærkelige og uretfærdige
Adfærd lige over for Kingos Bo og Arvinger. Men med alt dette
holdt C. sig dog i Yndest paa højeste Steder, hvortil maaske
ogsaa den rige poetiske Hyldest, han ydede Kongen, der ofte
opholdt sig i Odense, har bidraget en Del. Det var en betydelig
Begunstigelse, der vistes ham, da han ved personlig Henvendelse
til Kongen 1713 udvirkede, at hans Svigersøn, Lie. Matthias Bloch,
der var udnævnt til Lector theol. i Christiania, alligevel maatte
adjungeres ham i Præsteembedet med Successionsløfte. I øvrigt
ere C.s efterladte litterære Arbejder kun faa; trykt foreligger kun
foruden hans akademiske Disputatser en Ligprædiken over Dr. Luja,
som dog først blev udgivet 6 Aar efter hans Død; men i Haandskrift
findes bl. a. af ham Prædikener over Profeten Zacharias
(Thottske Saml., 4to, Nr. 388) foruden hans Ærevers til Kongen i
Anledning af Krigsbegivenhederne (Additam., Fol., Nr. 167 paa Univ.
Bibl.). – Efter flere Aars Svaghed af Vattersot døde C. 23. Juni
1717. «En Karl som Carstens» var et Mundheld, som længe holdt
sig i Odense, naar Talen gjaldt en meget stridbar Person.
Bloch, Den fyenske Geistligheds Hist. I, 652 ff. (Forf. var C.s Dattersøn).
R. Petersen, Thomas Kingo og hans Samtid S. 368 ff. 400 ff.
A. C. L. Heiberg, Thomas Kingo S. 211 ff.
Nyt hist. Tidsskr. VI, 71.
A. Jantzen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
