- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
415

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carøe, Johan Frederik, 1742-1819, Borgmester - Carøe, Johan Frederik, f. 1817, Handelsmand - Casorti, Giuseppe, 1749 - 1826, Mimiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som en udmærket dygtig, men tillige højst myndig
Mand. Regeringen paaskjønnede hans Fortjenester
ved 1790 at udnævne ham til Justitsraad og 1805 til
Etatsraad, og Randers By lod hans Portræt ophænge
i Raadhussalen. Han blev 1771 gift med Anne Marie
Hansen, en Halvsøsterdatter til Legatstifteren Niels
Brock. Han døde 24. Okt. 1819.

Erslew, Forf. Lex. Stadfeldt, Beskriv. af Randers.

O. Nielsen.


Carøe, Johan Frederik, f. 1817-93, Handelsmand.
Han er 3. Avg. 1817 i Horsens. Hans Fader, Hans
Fred. C. (d. 1852), da Borgmester og Byfoged i Horsens,
var en Søn af Etatsraad og Borgmester sammesteds
Nic. Chr. C. (d. 1833), en Broder til ovfr. nævnte;
Moderen hed Helene f. Kruuse. Efter i 3 Aar at have
været beskæftiget ved en Korn- og Kolonialforretning
i Vejle, dernæst i Aabenraa og Kiel de næste 7 Aar,
etablerede C. sig 1843 i Kjøbenhavn som Grosserer. I
sin lange Handelsvirksomhed har han paa forskjellig
Maade med Held bidraget til at bringe vor Kornhandel i
Højde med den øvrige Verdens. Ved hans Initiativ blev
saaledes Overgangen fra Tøndemaal til avtoriseret
Vejning og rationel Vægtbestemmelse endelig
gjennemført, og som Medlem af Grosserer-Societetets
Komité (1863-83) fandt han en kjærkommen Lejlighed
til at yde et væsentligt Bidrag til Etableringen af
faste Slutsedler og Oprettelsen af et Voldgifts- og
Bedømmelsesudvalg for Kornhandelen. Ogsaa paa anden
Maade har han virket til Landets Vel, saaledes ved sin
Deltagelse i Krigsskadeserstatnings-Kommissionen,
hvoraf han 1865 blev kongevalgt Medlem. I 1873
var han endelig Medstifter af Handelsbanken,
hvortil han siden stadig har været knyttet som
Medlem af Bestyrelsesraadet. I 1861 indvalgtes han
i Nationalbankens Repræsentantskab, i 1867 i Sø- og
Handelsretten. Endelig blev han 1866 udnævnt til
Etatsraad. – 21. Sept. 1849 ægtede han Caroline
Marie Thiesen (f. 20. Okt. 1820 d. 5. Sept. 1865),
Datter af Hospitalsforstander T. i Kolding.

Jul. Schovelin.


Casorti, Giuseppe, 1749-1826, Mimiker,
fødtes 4. Dec. 1749 af Forældrene Pasquale C. og
Theresa Rinaldi. C., som hørte til en omrejsende
Artistfamilie, blev 18. Maj 1776 i Nærheden af
Genf gift med Antoinette Damatte (eller Tonietta
Damato) og kom ved det 19. Aarhundredes Begyndelse
til Kjøbenhavn, hvor han i Avg. og Sept. 1801
paa Hoftheatret gav Forestillinger med et af
ham og hans Landsmand Cetti styret Linedanser- og
Pantomimeselskab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free