- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
426

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castenschiold, Henrik Gisbert, 1783-1856, Officer - Castenschiold, Joachim Melchior Holten, 1743-1817, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved disses Oppebørsel, og C. tilpligtedes senere for sit Vedkommende
at tilbagebetale Staten en Sum Penge og ikjendtes Fæstningsarrest
for sin Regnskabsførelse. 1820 afgik C., der ved Faderens Død
1817 havde arvet Herresædet Borreby, fra Tjeneste ved Kommissionen
og stod à la suite indtil 1829, da han indtraadte i sit
tidligere Regiment – nu sjællandske Lansenerer – som Oberstlieutenant.
1833 blev han Oberst, 1838 Chef for holstenske Lansenerer
og 1842 Generalmajor og Chef for 2. Kavalleribrigade. Ved
Oprørets Udbrud i 1848 var han i Guldbergs Fraværelse midlertidig
kommanderende General for Nørrejylland og Fyn og havde i denne
Egenskab fra Stabskvarteret i Odense at træffe de første
Foranstaltninger til Sikring af Nordslesvig, men blev derpaa af Tscherning
sendt til Jylland for at organisere Hestfolket af den Folkevæbning,
som da paatænktes rejst. C. kom dog ikke i Virksomhed, thi
Regeringen fastholdt kun i kort Tid Tanken om en saadan Rejsning,
og i Begyndelsen af det følgende Aar tog han sin Afsked af Krigstjenesten.

C. var 1826 udnævnt til Kammerherre, 1845 til Kommandør
af Danebrog. Han ægtede 9. Nov. 1804 sit Søskendebarn Augusta
Frederikke Castenschiold, f. 6. Juni 1778 d. 19. Jan. 1852, Datter
af Generalmajor, Krigs- og Landkommissær Jørgen Frederik C. til
Hørbygaard (f. 28. Okt. 1741 d. 19. April 1819) og Johanne
Vilhelmine f. v. Grevenkop (f. 21. Jan. 1745 d. 1821), men Ægteskabet
opløstes ved Skilsmisse 1827, og C. giftede sig derpaa 2. Gang
med Anna Margrethe Wegener, f. 13. Avg. 1808 d. 31. Avg. 1875,
Datter af Kammerherre, Oberst og Chef for sjællandske Lansenerer
Carl Ludvig W. (f. 29. Jan. 1770 d. 12. Dec. 1829) og Anna
Margrethe f. Røttker. Han døde 1. Juli 1856 i Skjelskør.

S. A. Sørensen.


Castenschiold, Joachim Melchior Holten, 1743-1817, Officer,
er født i Kjøbenhavn. Hans Fader var en rig vestindisk Plantageejer
af sønderjysk Æt, Johan Lorenz Carstensen eller Carstens
(f. 18. Maj 1705 paa St. Thomas, d. 19. Juni 1747 paa Knabstrup),
der 1741 fæstede Bo i sit Fædreland, 1745 blev Ejer af Hovedgaarden
Knabstrup og s. A. adledes under Navn af Castenschiold.
Hans Moder hed Jacoba f. Holten (f. 19. Dec. 1705 d. 4. Dec. 1751),
Datter af Gouvernør Joachim Melchior H.; hun øgede 1748
Familiebesiddelserne ved Kjøb af Hørbylund. C. begyndte sin militære
Løbebane 1760 som Kornet i slesvigske Kyrasserer og tilkjøbte sig Aaret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free