- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
438

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charisius, Jonas, 1571-1619, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hjemme og endnu hyppigere i Udlandet. Hvor Spørgsmaal
vedrørende Handelen skulde drøftes, synes han særlig at have været
anvendt, men ogsaa andre meget vigtige Statssager betroedes ham.
1604 skal Kongen have overdraget ham at forhandle med deputerede
fra de jyske og fynske Kjøbstæder om, hvorledes Handelen kunde
bringes paa Fode. 1606 var han paa Regeringens Vegne Aktor i
Sagen mod Jesuiten Laurids Nielsen (Klosterlasse), der havde søgt
at vinde Indgang her i Landet. Samme Aar fulgte han Christian IV
paa hans Englandsrejse; der fra ledsagede han Gert Rantzau i en
Statssendelse til Nederlandene. Her var han atter 1608 i Forening
med Rigsraad Jacob Ulfeldt, da Nederlandene havde begjæret
Danmarks Mægling i Fredsforhandlingerne med Spanien. Kort
efter Hjemkomsten afgik C. i en hemmelig Sendelse til Kejseren,
hos hvem han paa Kong Christians og den gottorpske Hertugs
Vegne udvirkede Primogenitur-Rettens Anerkjendelse for
Hertugdømmernes Vedkommende til Forhindring af fremtidige yderligere
Delinger af disse Landskaber. 1611 var C. i England for at virke
for et Ægteskab mellem Kurfyrst Frederik V af Pfalz og Kong
Jacob I’s Datter Elisabeth, og han fandt her en særdeles god
Modtagelse hos den engelske Konge. Aaret efter gik han i Følge
med Andreas Sinclair i en Statssendelse over Holland til England
for at skaffe Danmark Hjælpetropper i Krigen mod Sverige.
1613-14 var C. med Jacob Ulfeldt afsendt til Spanien for at slutte
et Handelsforbund mellem dette Rige og Danmark-Norge og for at
faa Biscayernes Sørøverier i de nordiske Farvande forhindrede. 1618
afgik C. til Bremen for at virke til, at Hertug Frederik fremtidig
maatte blive valgt til Ærkebiskop her; der fra gik han til
Holland for at forhandle om Sejladsen og Handelen paa Ostindien.
C.s sidste Statssendelse gjaldt England, som han saa ofte havde
besøgt, og hvor han var saa godtx hjemme. Nogen Tid efter
Tilbagekomsten blev han angreben af den da herskende pestagtige
Epidemi og døde 30. Nov. 1619 i Roskilde, hvor han havde et
Kanonikat. C. synes at have været en ualmindelig forretningsdygtig
Mand, og en stor Del af hans Sendelser havde et heldigt Udfald.
– 1602 havde han ægtet Anne, Datter af den kgl. Livlæge Dr.
Peder Sørensen. Hun overlevede ham med Sønnen Peder C. (se ndfr.).

Barfod, Den falsterske Gejstligheds Personalhist. I, 35 f.
Slange, Christian IV’s Hist. S. 437 o. fl. St.
Schlegel, Saml. z. dän. Gesch. I, 4, 43 ff.
Rørdam, Hist. Kildeskrifter II, 580 f. 592 ff. 720.
Hofman, Dsk. Adelsmænd II, 222 f.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free