Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chievitz, Johan Henrik, f. 1850, Læge - Chievitz, Poul, 1817-54, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chievitz, Johan Henrik, 1850-1901, Læge.
Han er en Søn af Sognepræst i Faaborg Joachim Chr. C. (en Broder
til den efterfølgende) og Mette Juliane f. Lund og
fødtes i Svendborg 16. Okt. 1850, dimitteredes fra
Sorø Skole 1869 og tog Lægeexamen 1875. Som Kandidat
fungerede han paa Oringe Sindssygeanstalt og derefter
paa Ladegaardens Sygeafdeling. 1877-81 var han
anatomisk Prosektor. 1881 studerede han i Udlandet
og blev endnu s. A. efter Professor Schmidts Død
udnævnt til Lektor i Anatomi ved Universitetet, 1888
til Professor. I Fagtidsskrifter har han publiceret
anatomiske Undersøgelser. – 1882 ægtede han Paula
Camilla Caroline Johansen, Datter af Oberst ved
Bornholms Væbning William Paulus Jensenius J.
– d. 6. Okt. 1901.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.
Jul. Petersen.
Chievitz, Poul, 1817-54, Forfatter,
var Søn af Kapitajn, Skoleinspektør Joh. Heinr. Poulitsky
C. (f. 1777, d. 1843 som kgl. Toldbetjent) og Witta
Hedevig f. Møller (f. 1778) og kom til Verden i
Kjøbenhavn 19. Juni 1817. Efter at have modtaget
en temmelig ufuldkommen Realskoledannelse fik
han Plads paa forskjellige Handelskontorer, var
en Tid lang ansat i «Den Berlingske Tidendes»
Avertissementskontor, deltog i Krigen som Expedient
under Intendanturen og gik der fra over i et af
Krigsministeriets Kontorer. Han døde 6. Avg. 1854,
kun lidt over 37 Aar gammel, ugift.
C. var et livligt Hoved, men en noget lad Natur,
og den litterære Dannelse, han tilegnede sig, søgte
hverken op mod de højere Udsigtspunkter eller ind
mod de første Kildespring. Han hørte i Begyndelsen af
Fyrrerne til den opvakte Ungdom, der samledes i den
nylig stiftede « æseforening», og skjønt han ikke
besad nogen virkelig politisk Interesse, kunde han med
sine i al Almindelighed oppositionelle Ideer og ved
Hjælp af sin Fortrolighed med Thiers’ og Louis Blancs
Revolutionshistorier kaste de flygtige Bemærkningers
Fængstof ind i de politiske Debatter om republikansk
eller konstitutionel-monarkisk Statsforfatning. Hans
Stade var oftest den blaserte Kritiks, som han ogsaa
i det hele taget søgte at forme sit personlige Væsen
efter det Ideal af en elegant og frivol Bohèmenatur,
som han fandt i Datidens franske Litteratur, hvis
Noveller og Komedier af anden og tredje Rang udgjorde
hans Yndlingslæsning og tjente ham som Forbilleder
for hans egen Produktion.
Denne begyndte 1845 med «Nytaarsgave for forlovede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
