- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
456

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Balthasar Matthias, 1802-82, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Optræden 1842 imod Regeringens Forslag om Stænderkomiteer, som
han – næsten alene – fraraadede, fordi det vilde være dræbende
for Stænderinstitutionen, om man overførte de vigtigste Anliggender
fra Stænderforsamlingerne til disse Komiteer, og yderst farligt for
Statsenheden, saafremt Komiteerne for de tvende Hertugdømmer
jævnlig samledes særskilt. Lidt bedre Held havde C. s. A. i sin
Kamp for en mere folkelig Ordning af det islandske Alting og fik
endog udvirket et Forbud imod, at der maatte tales andet Sprog
end Islandsk. 1844 var hans Opposition endnu skarpere, i det han
uforbeholdent udtalte den dybe Misstemning, der næredes i Folket
mod de daværende Regeringsmænd, som «ikke havde Folkets Tillid
og ikke fortjente Kongens». Den eneste Udsigt til Frelse for
Landet vilde være, om Kongen tog «nye folkelige og konstitutionelt-sindede
Raadgivere», der vilde hævde et frit Danmark til Ejderen.

Mest Opsigt gjorde C. dog, da han sammen med J. C. Drewsen
foreslog Stænderne at lade Kongen nedsætte en Landbokommission,
som skulde undersøge Bondestandens – især den godsbundne
Dels – Kaar og gjøre Forslag til dens «fuldstændige Emancipation».
De vakte derved Godsejernes største Vrede, beskyldtes for
at agitere Bondestanden som fule Folkeforførere og at nedbryde
Ejendomsretten, ja maatte til sidst (13. Dec.) – som Drewsen
vittig kaldte det – «løbe Spidsrod gjennem hele den højre Række
i Salen». Dette skaffede dem derimod den varmeste Anerkjendelse
fra Bøndernes Side og lagde Grunden til den store Tillid, C.
senere nød, og den Indflydelse, han i lang Tid derefter kunde
øve, især paa Sjælland. I Maj 1846 var C. med at stifte
Bondevennernes Selskab og blev dets Næstformand (Formand 1848-58).
Han var paa den Tid saa populær, at han 1847 valgtes til Stænderdeputeret
i to Landkredse paa Øerne og desuden til Suppleant i
en jysk Kjøbstadkreds.

I de første Maaneder af 1848 gik C. endnu sammen med de
andre liberale Førere i alle Skridt for at fremkalde et politisk
Skifte. Dog medvirkede han paa et Delegeretmøde af Bønder
(15. Febr.) til at faa almindelig Valgret optaget blandt Bondevennernes
Formaal. Efter Oprørets Udbrud søgte han strax at
paakalde Bøndernes bedste Følelser ved at lægge dem paa Sinde, at
de skulde vise sig værdige til den Frihed og Ligestilling, de havde
attraaet, ved ikke at staa tilbage for de andre Samfundsklasser i
Fædrelandskærlighed og Redebonhed til Ofre. Men samtidig
brugte han sin Indflydelse opad til hos de nye Ministre til Gavn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free