- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
461

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Carl Nicolai, f. 1833, Læge - Christensen, Christen, 1806-45, Medaillør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Doktorgraden ved en ofthalmologisk Afhandling, 1868-69 gjorde
han en Studierejse og oprettede 1869 en Øjenklinik i Kjøbenhavn,
hvilken han fremdeles leder. 1872 tog han sin Afsked som Militærlæge. I
nogle Aar har han virket som Privatdocent, ligesom han
ogsaa har publiceret flere Tidsskriftsafhandlinger paa sin Specialitets
Omraade.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Jul. Petersen.


Christensen, Christen, 1806-45, Medaillør.
C.s Fader var Kjøbmand John C., hans Moder var født Birch; han blev født i
Kjøbenhavn 18. Jan. 1806 og mistede kort før sit 14. Aar sin Fader.
Efter Konfirmationen blev han sat i Lære hos Billedhugger Dajon,
hvor han arbejdede i 4 Aar til dennes Død (Dec. 1823), og
samtidig besøgte han Kunstakademiets Skoler. Her vandt han i hurtig
Rækkefølge 1824 den lille og store Sølvmedaille, s. A. en Pengepræmie
for Modellering efter den levende Model og 1825 den
mindre Guldmedaille som Billedhugger. Varmt anbefalet til kgl.
Understøttelse udførte han til Christiansborg Slot Billedstøtterne
«Troskab» og «Sandhed» til Forhallen, «Arkitektur», «Malerkunst»
og «Billedhuggerkunst til «Kongens» Trappe» samt Basrelieffet
«Apollo blandt Hyrder» til Dronningens Paaklædningsværelse, medens
han samtidig konkurrerede til og vandt den store Guldmedaille ved
Akademiet. Opgaven var «Elias opvækker Enkens Søn» (1827).
Aaret før havde han udført «Melpomene» og «Thalia» til det
daværende kgl. Theater.

Med den store Guldmedaille havde han vundet Ret til Akademiets
Stipendium som Billedhugger, men bestemte sig dog til, efter
Opfordring af Akademiets Præses, Prins Christian Frederik, at
uddanne sig til Medaillør og konkurrerede i dette Fag om en
Præmie paa 100 Rdl. for Reversen til en Medaille til Ære for
Bygmesteren Chr. Fr. Hansen. Denne Medaille, hvis Avers han
samtidig havde udført efter Bestilling fra anden Side, væsentlig
med Freunds Buste til Forbillede, vandt saa meget Bifald, at han
foruden Præmien fik et Gratiale paa 200 Rdl. af Akademiet og,
i Følge dets indtrængende Anbefaling, Rejsestipendium af Finanserne.
Inden Afrejsen fuldendte han dog et Par andre Medailler.

Han var udenlands 1831-34, tilbragte o. 3 Aar i Rom og
rejste hjem over Paris og Berlin for paa de sidstnævnte Steder at
studere Teknikken ved Staalets Behandling i Stempler m. m. Blandt
hans Arbejder i Rom vidnede navnlig Medaillen i Anledning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free