- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
467

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christensen, Christian Ferdinand, 1805-83, Theatermaler - Christensen, Christian Thomsen, f. 1832, dansk Amerikaner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hans Dekorationer, hvortil Motiverne snart
hentedes fra danske, snart fra italienske Egne,
forenede kunstnerisk Friskhed og fin Naturfølelse
med de langtfra let løselige Fordringer, Datidens
Oljelampebelysning maatte stille til Farvevalg og
dekorativ Bredde. Mange af hans Dekorationer, navnlig
til Bournonvilles Balletter, vakte stormende Bifald
ved Tæppets Opgang og medvirkede til Forestillingens
Succes.

Weilbach, Konstnerlex.

Ph. Weilbach.


Christensen, Christian Thomsen, 1832-1905, dansk Amerikaner.
Han blev født i Kjøbenhavn
26. Jan. 1832 og gik i «Efterslægtens» Skole under
Professor Friedenreich. Efter Konfirmationen kom
han i Handelslære, men fattede i 1850 den dristige
Beslutning at prøve sin Lykke i den nye Verden. Han
betraadte Amerikas frie Jordbund med en halv Snes
Dollars i Lommen, men tillige med en energisk Vilje og
en allerede modnet Karakter, som vare mere værd end
nogen Kapital. Der var den Gang ikke mange Nordboer
bosatte i New-York, men de, som vare der, sluttede
sig nær til hverandre, og den lille skandinaviske
Forening holdt efter Evne den aandelige Forbindelse
med Fødelandet vedlige. Den unge livlige og dygtige
danske fandt Støtte hos Landsmænd, og hans egen
Dygtighed og samvittighedsfulde Pligtopfyldelse hjalp
ham saa godt frem, at han i 1855 kom ind i en større
Bank- og Vexelforretning. Allerede i 1853 havde han
giftet sig med Emmy Laura Schiøtt (f. 18. Juli 1835),
Datter af en i New-York bosat dansk.

En betydningsfuld Vending indtraadte i hans Liv, da i
1861 Lincolns Valg gav Signalet til Slavestaternes
Oprør og den forfærdelige Borgerkrig. C. havde
med Liv og Sjæl sluttet sig til Republikanerne
og til Modstanderne af Slaveriet og var allerede
den Gang en begejstret Tilhænger af Henry Ward
Beecher. Næppe var det første Skud faldet ved Fort
Sumter 12. April, førend der i New-York dannede sig
et frivilligt skandinavisk Korps, hvis Chef var
Maleren O. P. Hansen-Balling, medens C. valgtes
til første Lieutenant. Korpset sluttede sig til
New-Yorks første Regiment og sendtes med det til
Fort Monroe i Virginia, hvor det 10. Juni med Hæder
deltog i Kampen ved Big Bethel. C.s administrative
Evne og Forretningsdygtighed drog ham snart ind i
Stabstjenesten, og han blev «Provost Marshall» ved
General Wools Stab. Han beklædte samme Stilling under
M’Clellans mislykkede Felttog i 1862

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:08 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free