- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
482

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Legemsbygning, i Manddomsalderen med et kraftigt, noget
rødligt Skjæg; Haarene og Øjnene vare brune; Blikket
var livligt, naar ikke undertiden en melankolsk
Sindsstemning, en Arv fra Faderen, ligesom lagde et
Slør over det. Hans mandige Skjønhed vakte Opsigt
overalt, saa at den berømmes selv af en Kjender
som Albrecht Dürer. Han var en Mester i ridderlige
Færdigheder og en udmærket Skytte. Hans livlige
Aand, der var modtagelig for alle Indtryk, roses
af alle. Alt nyt interesserede ham. De humanistiske
Ideer greb han med Begjærlighed; de lavere Stænder
havde tidlig en Forsvarer i ham; men hans Egenvilje
var stærkt udviklet. Selvraadighed og Lunefuldhed
viste der sig tidlig Spor af. Alt skulde bøje sig
for hans Vilje; men mødte han Hindringer, der
ikke strax kunde fjærnes ved voldsomme Midler,
bøjede han ofte af, skiftede Planer og kunde
vise stor Vankelmodighed. At skaffe sig selv saa
stor Magt som muligt, er et Maal, han tidlig har
sat sig. For at naa det, skyede han intet Middel;
Reformerne bleve for ham derfor kun Midler; de staa
i anden Række, Enemagten i første. Bedst har han
tegnet sig selv paa sin Rejse i Nederlandene 1521
ved en Ytring til Erasmus Rotterodamus om Luther:
«Ved milde Midler udretter man intet; de Lægemidler,
som formaa at ryste den hele Krop, det er de bedste
og virksomste». Han kunde udfolde en forbavsende
Energi. Det viste han allerede 1502 i sit 21. Aar,
da han som Hærfører gjorde et rask Felttog fra den
norske Grænse ind i Sverige, og endnu mere i de 6 Aar
(1506-12), han med uindskrænket Myndighed styrede
Norge paa Faderens Vegne. Med en forbavsende Kraft
hævdede han under vanskelige Forhold den kongelige
Myndighed. De urolige norske Stormænd bleve fjærnede
fra de vigtigste Lensmandsposter og afløste af
paalidelige danske; Oprør dæmpedes med ubønhørlig
Strænghed; Hansestædernes Overgreb bleve standsede;
raske Strejftog ind i Sverige sikrede Landets Ro. Han
havde vist en stor Herskerevne, men ogsaa egenmægtigt
Stivsind, parret med List, Mistænksomhed og undertiden
klog Forstillelse. Biskop Carl af Hammer havde han
paa Formodning om Forræderi holdt i Fængsel uden at
tage det mindste Hensyn til Pave og Gejstlighed, ja
selv sin egen Fader, Kong Hans. Biskopperne skulde
herefter ikke bo paa murede Slotte, ytrede han ved
Indtagelsen af Hammer Bispegaard, de kunde bo paa
Ladegaardene, om de vilde.

Herved var han allerede kommen i et spændt Forhold
til Gejstligheden. De højere Stænder havde faaet Øje for, hvad Farer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free