- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
484

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedhæren, og Sverige efter Slaget ved Bogesund af Otte Krumpen
var lagt under hans Magt paa Stockholms Slot nær, hvor Sten
Stures Enke, Christina Gyllenstjerna, endnu belejredes, ilede han
i et halvt Aar 3 Gange frem og tilbage mellem Stockholm og
Kjøbenhavn for selv personlig at lede alt, og hans Haand hvilede
tungt paa de Lensmænd, der paa en eller anden Maade havde
vist sig forsømmelige. Men ingen Sinde viste hans Troløshed sig
tydeligere. De løseste Paaskud og de største juridiske Spidsfindigheder
tyr han til for at redde Lovens Skin. Han lod Lunds
Ærkebiskop som den svenske Kirkes Primas sætte Sten Sture og
hans Tilhængere i Band som Kirkens Fjender paa Grund af Ærkebiskop
Gustav Trolles Afskedigelse. Samtidig med, at han i Sverige
optræder som Kirkens Forsvarer, lader han en luthersk Prædikant
optræde i Kjøbenhavn, men opgiver atter dette Forsøg, da han er
kommen i et spændt Forhold til Pavestolen. At han betragtede
Svenskerne som Oprørere, da de højtidelig havde hyldet ham som
Barn, følger af sig selv. Da han har betvunget dem ved Vaabenmagt,
lader han sig 4. Nov. 1520 krone i Stockholm som Arveherre,
efter at han havde ladet Jens Andersen Beldenaks juridiske Spidsfindighed
bevise, at Sverige oprindelig var et Arverige. Tilgivelse
for alt, hvad der var forbrudt mod ham selv, Gustav Trolle og
Kirken, bliver givet; men da hans gejstlige Raadgivere, Diderik
Slagheck, Gustav Trolle og maaske Jens Andersen, forestille ham,
at han ikke kan give Tilgivelse for Forseelser mod Kirken, griber
han atter dette juridiske Paaskud til at lade Kjætterdommen afsige
mod Sten Stures Tilhængere og foranstalter det stockholmske
Blodbad (8. Nov. 1520). Dette Raad stemmede overens med hans
lønligste Ønsker; derom kan der næppe være Tvivl. Han dulmede
Samvittighedens Stemme ved det juridiske Skin og troede sig i sin Ret.

I Forbindelse med politiske Planer staar Kongens pludselige
Rejse til Nederlandene fra Juni til Sept. 1521. Med kun faa
Ledsagere, uden Lejde, vovede han det farlige Ridt gjennem det
urolige Tyskland. Hans uventede Ankomst vakte den største Opsigt.
Overalt blev han som Kejserens Svoger og som en af Evropas
største Fyrster modtaget med store Æresbevisninger. I fortrolige
Sammenkomster uden Raadgivere viste han sin Aandsoverlegenhed
over den 21aarige Kejser. Han havde af Arkivernes Støv opgravet
middelalderlige Breve om Danmarks Rettigheder over Lybek og
fik dem bekræftede af Kejseren, der ogsaa aftraadte ham Lensretten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free