- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
485

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Holsten! Aarhundreder gamle Breve forstod C. II overhovedet
udmærket at bruge. Bevidst eller ubevidst var han Macchiavellis
Lærling i Jesuitismens Tidsalder. Men i en anden Henseende
viser han sig i det fordelagtigste Lys paa denne Rejse. Hoffet
forlod han snart, men rejste om i de rige nederlandske Stæder,
med skarpt Blik for alt, hvad der i det rige Kulturland kunde
komme hans egne Lande til gode. Haandværkere og Kunstnere
bleve tagne i Tjeneste. Alle fremragende Mænd søgte han at
komme i Forbindelse med; Erasmus Rotterodamus og Albrecht Dürer
vare hyppig hans Bordgjæster.

Efter Hjemkomsten udkom de store Landslove, til Dels efter
nederlandsk Mønster. Ogsaa disse bære Vidne om Kongens Sans
for Oplysning og Fremskridt; men de fremkaldte en hel Omvæltning
i de bestaaende Forhold og mødte i det hele Modstand; selv
Borgerstanden havde ikke Øje for deres Betydning. Samtidig blev
Kongens Adfærd stadig vilkaarligere. De adelige Lensmænd
fortrængtes til Dels af borgerlige; de nye Lensbreve indeholdt
Bestemmelser til Fordel for Kongens Søn som hans Efterfølger. Alt
tydede paa, at en arvelig Regering tilstræbtes. Sverige var blevet
et Arverige; skulde Unionen bevares, var allerede derved de øvrige
Rigers frie Valg et Skin. Arverige og Enevælde vare for Tidens
Opfattelse ét. Da rejste en Del jyske Biskopper og Rigsraader
Oprørsfanen mod Kongen. Under disse Forhold viste Kongen stor Vaklen.
Efter den lidenskabelige Overspændthed fulgte en Slaphedens
Reaktion. I Steden for at samle alt til en Kamp for sine Planer og
Ideer indlod han sig paa resultatløse Underhandlinger. Hele Jylland
rejste sig; Borgere og Bønder fulgte Adelens og Biskoppernes
Opfordring, trykkede, som de vare, af Skattepaalæg og Skattefogeder.
Fyns Befolkning viste sig ogsaa upaalidelig. Kun Kjøbenhavn og
Malmø og maaske Almuen i Sjælland kunde han rimeligvis stole
paa. 13. April 1523 sejlede han da paa en Flaade paa o. 20 Skibe
til Nederlandene for at søge Hjælp hos upaalidelige Venner i
Udlandet, ledsaget af sin Dronning, sine 3 smaa Børn og en Skare
trofaste Mænd, der ikke svigtede ham i Ulykken. Ogsaa Sigbrit
fulgte med; thi saa troløs Kongen kunde være over for sine
Fjender, lige saa trofast viste han sig ofte mod dem, han havde
Tillid til. Sigbrit vilde han ikke opgive, skjønt han maaske derved
havde kunnet redde sin Trone; men hendes hvasse Tunge havde
heller aldrig formaaet at svække hans Tillid til Mænd som Mogens
Gjøe og Ove Bille.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free