- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
486

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


1. Maj 1523 landede den kongelige Flaade efter en stormfuld
Rejse ved Veere i Zeeland. Kongen fik kun en lunken Modtagelse
hos Dronningens Faster Regentinde Margrethe. Kejseren var i
den store Krig med Frankrig; om Udbetalingen af de 150000
Gylden, der endnu stode tilbage af Medgiften, var ikke Tale. Det
var efter Tidens Pengeværdi en meget stor Sum, hvis Udbetaling
vilde have hjulpet Kongen over alle Vanskeligheder. Fra Juni
1523 til Juli 1524 opholdt Kongen sig i Tyskland for at udruste et
Tog til det belejrede Kjøbenhavns Undsætning. Det mislykkedes
af Pengemangel. I sin nedtrykte Stemning lod han Luther kalde
til sig. Hans Prædiken gjorde et dybt Indtryk. Hidtil havde Kongen
i Reformationen kun set et politisk Middel til egen Fordel; fra nu
af synes han i sit Hjærte at være luthersk. Han opholdt sig længe i
Wittenberg hos Maleren Lucas Cranach og omgikkes hyppig med
Luther. Strax lod han sine Ledsagere Hans Mikkelsen og Christiern
Vinter oversætte det nye Testamente paa Dansk; selv fulgte han
Arbejdet i dets raske Fremskriden med stor Interesse og lod mange
Exemplarer sende til Danmark. Senere udkom Christiern Pedersens
Oversættelse; selv syslede han med en Oversættelse af det gamle
Testamente (formodentlig fra Tysk).

Ogsaa Dronningen nød efter hans Opfordring Nadveren paa
luthersk Vis; men Forholdet til den kejserlige Familie blev kun
derved værre. Efter Tilbagekomsten til Nederlandene anvistes dem
Ophold i Lier, en Stad i Brabant midtvejs mellem Antwerpen og
Mecheln. Det Hus, hvori Hoffet holdtes, kaldes endnu «het hof van
Denemarken». Der tilstedes dem 500 Gylden maanedlig. Herfor
skulde 60 Personer underholdes og alle Udgifter til Rejser, Hvervinger
osv. bestrides. Det var en Umulighed. Gjælden blev stedse
større; alle Klenodier, selv Børnenes Legetøj, vandrede til Pantelaanerne;
Dronningen syede selv de aflagte Klæder om til Børnene;
mange af Kongens Mænd lede ofte Mangel paa alt, baade Føde
og Klæder. I uafbrudt trøstesløs Virksomhed hjemsøgtes han under
disse Forhold ofte af den dybeste Melankoli. 19. Jan. 1526 døde
hans unge, altopofrende Dronning under et Ophold paa Slottet
Zwijnaerde ved Gent. Hun efterlod ham 3 smaa Børn: Hans, f. 1518,
Dorothea, f. 1520, og Christine, f. 1521. De bleve nu tagne fra
ham for ikke at blive kjættersk opdragne. Mismodig rejste Kongen
faa Dage efter til Tyskland, medens en Del af hans Mænd bleve
tilbage i Lier. Atter 1526 syntes det et Øjeblik efter Freden i
Madrid, som om han skulde iværksætte sine Planer; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free