- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
487

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian (Christiern) II, 1481-1559, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pengemangelen og den paa ny udbrudte Krig mellem Kejseren og Frankrig
forstyrrede alt. I Aaret 1528 vendte han tilbage til Lier, til Dels
paa Grund af de Forfølgelser, flere af hans der efterladte Mænd
vare Gjenstand for paa Grund af deres Tro.

Først efter Cambray-Freden 1529 bleve Udsigterne lysere. I
Danmark og Sverige optraadte imidlertid Frederik I og Gustav Vasa
som Lutheranere. Kong C. blev da atter Katholik! Han satte sig
i Forbindelse med de norske Biskopper; for at sikre sig Kejserens
Bistand forpligtede han sig (8. Febr. 1530) til at holde alle sine
Riger til den katholske Tro under kejserligt Tilsyn. Ved Sammenkomster
med Kejseren i Innsbruck og Augsburg fik han gunstige
Løfter om Udbetalingen af en Pengesum; men først havde han i
en pavelig Legats Nærværelse maattet afsværge sine Vildfarelser
og modtage Kirkens Absolution. Atter havde Udsigten til Kronen
ledet ham bort fra hans Overbevisning; thi i sit Hjærte baade var
han og maatte han efter sin Natur være gunstig stemt for Lutheranismen.
Den lovede Pengesum blev ikke udbetalt; men dog
lykkedes det ham med stor Energi at faa samlet en Hær paa en
10000 Mand. Da gjorde han pludselig et Indfald i Holland og
tiltvang sig Hjælp af de hollandske Stæder, der vare Garanter for
Brudeskatten, til Trods for Kejserens hemmelige og aabenbare
Modstand. 24. Okt 1531 sejlede Flaaden ud fra Medemblik i
Holland. Men Uheldet fulgte fra nu af Kongen. Storme splittede
en Del af Flaaden. 5. Nov. landede han med en Del i Hestnæs
Udhavn i Norge. Akershus Fæstning kunde han ikke indtage.
Hans Vankelmod var tiltaget med Aarene. Han benyttede atter
Underhandlinger, hvor han skulde handle; hans Stilling som Katholicismens
Forsvarer var desuden en Umulighed. Han havde intet Hold
længer, hverken i sit eget Indre eller i den politiske Stilling.
1. Juli 1532 maatte han med Biskop Knud Gyldenstjerne indgaa
Overenskomst i Oslo, i Følge hvilken han under Lejde førtes til
Kjøbenhavn for nærmere at underhandle med sin Farbroder. Mismod,
Tvivl, Frygt for Udfaldet nagede hans Sind. Under
forskjellige Paaskud brød man Lejdet og besluttede at sætte ham i
Forvaring paa Sønderborg Slot. Dog skulde det have et Skin af
kun at være en Opsættelse, indtil han i Flensborg kunde faa en
Sammenkomst med Frederik I; men forinden havde denne hemmelig
forpligtet sig til sine danske og holstenske Raader aldrig at frigive
Kong C., der ikke skulde betragtes som hans, men som Danmarks
og Fyrstendømmernes Fange. 8 danske og holstenske Raader fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0489.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free