- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
492

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian III, 1503-59, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Syne. I Danmark udsatte Rigsraadet Kongevalget i et Aar.
«Hertug C. vil blive en værre Tyran end Christian II», ytrede
man. Baade det lutherske Adelsparti med Mogens Gjøe og Erik
Banner i Spidsen og det demokratiske Parti med Jørgen Kock,
Ambrosius Bogbinder og Jürgen Wullenwever tilbøde ham Tronen,
naar han vilde vise sig i Landet med væbnet Styrke; men af
Samvittighedsfuldhed, ogsaa af Hensyn til Broderen, afslog han
dette. Først da Adelen i Jylland og Fyn ved Møderne i Ry og
Hjallese (Juli 1534) ved Grevefejdens Udbrud kaarede ham til Konge,
tog han mod Tronen. 18. Avg. 1534 blev han foreløbig hyldet i
Horsens af den Del af Jylland, der ikke havde sluttet sig til
Skipper Clement. Han lovede at udstede en Haandfæstning og
bekræfte Privilegierne, dog med Forbehold af, naar der var kommet
Ro i Landet, med Rigsraadet og Adelen at gjøre «en kristelig
god Skikkelse i alle Maader». Efter at Clements-Fejden var dæmpet,
hyldedes han derpaa af hele Jylland paa Viborg Landsting 8. Marts
1535. Han nar næppe personlig Skyld i den haarde Medfart,
Johan Rantzau havde ladet overgaa Bønderne efter Clements-Fejden.
Personlig optraadte han paa den Rejse, han nu foretog i Jylland,
mildnende og dæmpende og vandt ved sine Retterting en stor Del
af den menige Befolkning for sig.

Den samvittighedsfulde Tilbageholdenhed, han hidtil havde
vist, faldt ingenlunde ubetinget i hans holstenske Raaders Smag.
Af den hensynsløse Utenhof skildres han endnu som det hjælpeløse
Barn, der ikke kunde raade sig selv. Man raabte paa Reformer,
at det var nødvendigt at knække de danske Stor-Hanser, der atter
vare faldne fra. Det er utvivlsomt denne Indflydelse, der bevægede
Kong C. til efter Kjøbenhavns Overgivelse (29. Juli 1536) i et
hemmeligt Aftenmøde med sine holstenske Raader og tyske
Landsknægtoberster at beslutte Biskoppernes Fængsling, der fandt Sted
tidlig næste Morgen (12. Avg.), og at behandle de Rigsraader, der
havde hyldet Grev Christoffer til Trods for deres tidligere Tilsagn
om at tage en af Kong Frederiks Sønner til Konge, saa haardt
(s. II, 203). De verdslige Rigsraader bleve tvungne til at finde
sig i Biskoppernes Fængsling og maatte udstede Reverser herom.
Det havde endogsaa været paa Tale at fængsle hele Rigsraadet,
men det blev afvendt. Nu kunde man reformere og gjennemføre
de allerede i Horsens 1534 antydede Forbedringer i verdslig og
kirkelig Henseende, hvilket derfor gjennemførtes paa Rigsdagen i
Okt. 1536, hvor tillige Kongens Haandfæstning blev vedtaget og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free