- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
498

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian IV, 1577-1648, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Store Forsøg, Ulykker til Resultat, det er det Indtryk, som
C. IV’s Historie først og fremmest gjør. Aarsagen var for en
stor Del Tidsforholdene, navnlig Danmarks Afmagt over for
Sveriges Storhed. Men heller ikke C. IV selv var uden Skyld
deri. Der var et Misforhold mellem hans Tilbøjeligheder og hans
Evner. Han besad en ubetvingelig Handlelyst. Han vilde udvide
sit Dynastis Besiddelser og sit Riges Grænser; han vilde nedbryde
i alt Fald nogle af de Skranker, som Forfatning og Vedtægt satte
for hans Myndighed, og han vilde forøge Kronens og Befolkningens
Indtægter; han vilde rejse Kongeborge, der kunde fordunkle hans
Forfædres, og han vilde skabe Fæstninger, der kunde sikre Rigets
Modstandskraft, og bygge Byer, der kunde danne nye Midtpunkter.
Men hans Evner svarede ikke til disse Forsætter. Han manglede
Sans for at beregne Maal efter Midler, og han havde ikke
Selvbeherskelse til at standse i det rette Øjeblik. Netop fordi hans
virkelige Evner ikke laa for det store, kunde han i sin Iver for
at gjøre noget kaste sig over Tilløb, der kun virkede udfordrende
og tirrende over for dem, han burde have søgt at gjøre til sine
Venner. Naturmæssig dreves Danmark til Kamp med Sverige,
men lige saa naturmæssig drev Kongens Sundtoldpolitik Nederlandene
over til Venskab med hans østlige Modstander og hans Planer
om Herredømme i Nordtyskland de derværende Fyrster og Stæder
over til Had og Mistænksomhed mod ham selv. Og var det
saaledes med den ydre Politik, kom lignende Forhold til Syne i den
indre. Ikke alene tilintetgjorde Krigsulykkerne saa godt som alle
Frugter af Kongens Forsøg paa at forbedre Handel og Industri,
men naar han paa visse Maader stræbte at ophjælpe Bondestanden,
saa lagde han til Gjengjæld et voldsomt Tryk navnlig paa de
sjællandske Bønder ved Arbejdet paa Slotte og Fæstninger, og i
sin Iver for at forbedre Avlen paa Krongodset naaede han ikke
alene ikke sit Resultat, men gav Adelen et uheldigt Exempel ved
talrige Nedlæggelser af Bøndergaarde. I Styrelsen af sit Pengevæsen
kunde han være husholderisk til dagligdags, men i den
Grad ødsel ved enkelte Lejligheder, at det ophævede Virkningen
af den vanlige Sparsomhed.

Ogsaa paa et andet Punkt viser der sig en Slags Modsigelse
mellem hans Handlemaade og, hvad man kunde vente sig efter
det umiddelbare Indtryk af hans Personlighed. Der var i hans
ydre Fremtrædens Jævnhed, i hans Tale- og Skriftsprogs
Naturlighed og fremfor alt i hans ægte Humor noget, som var i Slægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free