- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
503

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian V, 1646-99, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aabne Vejen til dem for alle tro Undersaatter «efter Meriter og
Kapaciteten».

Kong C. havde fra sin Fader arvet høje Tanker om, hvilket
«uskatteligt» Klenodie Enevoldsmagten var, og han indskærpede i
sine saakaldte Testamenter sine Arvesuccessorer nøje at vaage
derover og derfor at holde Mænd af den gamle danske Adel borte
fra forskjellige Stillinger; men han saa ikke paa Enevælden som
blot et gode, han havde ogsaa høje Tanker om det Arbejde,
den krævede af ham selv. Herved tænkes ikke paa hans Deltagelse
i Feltlivet under den Skaanske Krig eller, naar han holdt
Øvelser med Soldater. Krigersk Sysselsættelse og Soldaterexercits
vare for hin Tids Fyrster kun alt for tit en Yndlingssport. Men
det har Værd at se hans Arbejde med den daglige Statsstyrelse.
Ingen kan gjennemgaa hans Dagregistre eller de haandskrevne
Optegnelser af ham, der endnu haves, uden at faa Indtryk af, at
baade de udenrigske, militære og finansielle Sager optoge ham
stærkt. I flere Aar har han omtrent Dag for Dag ført Bog over,
hvilke Overvejelser han havde taget Del i, og hvilke Beslutninger
han havde truffet, snart om den ene, snart om den anden Sag
paa disse Omraader. Man ser ham jævnlig optegne sine Tanker
om Forholdet til udenlandske Magter, han nedskriver Rækker af
Spørgsmaal, som han vil forelægge sine Ministre til Overvejelse, han
arbejder personlig med ved Fastsættelse af Reglementer for Udgifter,
han er idelig optagen af Tanken om, hvorledes Indtægterne kunne
bringes til at dække Udgifterne, og han gjør alskens Uddrag af
Regnskaber og Budgetter, ligesom han ogsaa skriver egenhændige
Ordrer til Generaler og selv har udarbejdet Instrux for sin Søn
Kronprinsen, da denne skulde rejse til Udlandet.

Men denne i mange Stykker brave og elskværdige Mand var
dog langtfra nogen betydelig Konge. Hans Aandsevner vare kun
meget jævne, og hvad enten Grunden laa deri eller i mangelfuld
Undervisning, vare hans Kundskaber ikke store, hans Synskreds
var snæver, og det fattedes ham i høj Grad paa dybere aandelige
Interesser. Ved en Hofmaskerade 1693, hvor enhver af Deltagerne
bestemte sin Dragt efter de Sysler, han holdt mest af, valgte C.
Betegnelser for Jagt, Elskov, Krigs- og Søvæsen. Hvor uretfærdigt
det end er, naar man har overset hans virksomme Arbejde i
Statsstyrelsen og skildret ham som en slet og ret forlystelsessyg Mand,
saa var det højst uheldigt, at han ikke kjendte til ædlere
Fornøjelser end den at ride en halv Snes Heste trætte om Dagen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free