Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VI, 1699-1746, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anstændigt Livsunderhold som Enkedronning, lader sig ikke nægte
(s. I, 292).
Efter at C. VI havde besteget Tronen ved sin Faders Død,
viste han i adskillige Henseender hæderlige Egenskaber. Hans
Valgsprog var «Deo et populo» (Gud og Folket), det samme, som
den fra ham langt forskjellige, saakaldte store Kurfyrste Frederik
Vilhelm af Brandenborg tidligere havde haft. I Overensstemmelse
dermed har han lejlighedsvis udtalt: «Det er mig kun om at gjøre
at fremme mine Undersaatters Lyksalighed. Gaar det dem godt,
gaar det ogsaa mig selv godt.» Han tænkte i saa Henseende
lige varmt paa Nordmænd og danske, «jeg er Herre», sagde han,
«over begge Riger, Fader til begge Børn . . . lige Brødre, lige
Lod». Og han satte et anstrængt og ærligt Arbejde ind paa at
virke for «sine Børns» Vel. Der har vel næppe nogen Sinde
siddet en Konge paa Tronen, som forholdsvis har skrevet en større
Masse Breve i Regeringssager, et Vidnesbyrd om, hvilken
omhyggelig Overvejelse han skjænkede dem. Det skortede ham ej
heller paa god Forstand og en vis Skarphed i Opfattelsen. Franske
Diplomater have med Anerkjendelse talt om hans Evne til klart
og hurtig at se, hvad det i en Sag kom an paa.
Men uheldigvis fattedes det ham i høj Grad paa nogle af
de Egenskaber, der hos en Konge have mest at sige. Allerede
hans Ydre var lidet heldigt. Han var uanselig, uden noget vindende
i sit Ansigt og med en underlig uharmonisk Røst. Og han
formaaede ikke ved Personlighedens indre Magt at besejre disse ydre
Vanskeligheder, han havde at kæmpe med. Han forstod hverken
at imponere eller at vinde ved et mildt, venligt Væsen. Der var
noget forunderlig ængsteligt, kejtet over ham. Højst sandsynlig
har hans Opdragelse i alt, hvad der vedrørte det ydre, været
meget uheldig, og bedre blev det ikke ved den pietistiske
Retning, hans virkelig dybe Religiøsitet antog. Om han end havde
videnskabelige Interesser i forskjellige Retninger, var der dog
noget snævert ved hans Synsmaader og en underlig Mangel paa
Friskhed hos ham; den tungsindige Mand havde endog ondt ved
at finde Fred i selve sin religiøse Tro, og først sent naaede han
at faa Bugt med svære Anfægtelser. Men ved det indesluttede
Væsen, som en saadan Personlighed naturlig fik, kom han til at
staa Folket fjærnere end maaske nogen anden af hans Stamme.
Der er nok blevet bragt ham Røgofre af Smiger, som overgaa
enhver Beskrivelse, han er bleven prist som den, hvem Gud alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
