- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
509

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VI, 1699-1746, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vittighed. Da Storm og Uvejr nødte ham og hans Følge til at blive
liggende 8 Dage i Aalesund, udtalte han, at man passende kunde
forandre Byens Navn og kalde den Taalesund.

Men Hovedadspredelsen var vistnok den at sysle med Byggeforetagender,
baade i det store og det smaa, og at pynte op med
kostbart Bohave eller andre Prydelser, fra Møbler til Guldservice
og Ædelstenssmykker. Det var uheldigvis dyre. Fornøjelser.
Udgifterne til Christiansborg Slots Bygning løb op til 2700000 Rdl.
(i Sølvværdi 9 Mill. Kr.). Ogsaa Hirschholm Slot og andre mindre
Lystslotte slugte mange Penge. C. VI mente rigtignok med
Selvfølelse at kunne sige, at han havde bygget Christiansborg Slot,
uden at det kostede hans Undersaatter en Hvid, et mærkeligt
Selvbedrag, som om de Penge, der hørte til hans Partikulærkasse,
mindre vare Statens end de, der fandtes i Statskassen.

Med det stille, ensformige Hofliv stod en næsten fuldstændig
Afsluttethed fra Nationens store Masse i Forbindelse. Det var,
som om han og Dronningen formelig søgte at undgaa det Folk,
paa hvis Vel i det mindste han oprigtig tænkte. Menneskeskyhed
og taabelig overdrevne Tanker om Kongemagtens Ophøjethed virkede
her sammen. Der var i Kjøbenhavn for andre end Hofpersonalet
og visse Embedsmænd kun Lejlighed til at se Kongeparret, naar
de gik til Alters. Kjørte de igjennem Gaderne, omgav en tæt
Skare Ryttere deres Vogne som et Værn imod profane Blikke, og
Gravens Stilhed herskede om den pragtfulde Kongeborg, som
udspændte Jærnkjæder forhindrede uvedkommende fra at nærme
sig til. Naar C.s Regering senere gjaldt som Adelens gyldne Tid,
var der stor Overdrivelse deri; en Hofadel existerede ikke, og de
Mænd her hjemme, der stode hans Hjærte nærmest, vare borgerlig
fødte Mænd, Hofpræsten Bluhme, Ministeren Schulin og General
Løvenørn, den sidste oven i Kjøbet en Mand, der var saa lidt
pietistisk af Sind som vel tænkeligt. Ej heller fattedes det C.
paa Sans for Spørgsmaal af folkelig Betydning. Baade Omsorg for
Almueundervisning og Fattigvæsen laa ham nær. Men folkekjær
var dog det, han i Følge hele sin Personlighed og Optræden
mindst kunde blive. Ogsaa Pietismen virkede dertil. Var han
end ingenlunde blandt dem, der gik videst i denne Retning, mente
han end f. Ex., at det var Synd at nægte Bønderne en Forlystelse
som den at ride Sommer i By, naar det kun ikke skete paa
Helligdage, saa kom han efterhaanden mere og mere ind paa at
støtte Pietismen, og saa lidt man kan benægte dens delvise

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0511.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free