- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
510

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VI, 1699-1746, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Berettigelse, saa vist er det, at den havde meget usundt i Følge og
var vort Folks Ejendommelighed imod.

C. kunde vise megen Omhu for dem, der stode i nært Arbejdsforhold
til ham; men han var besværlig at have at gjøre med.
Der fandtes liden Opfindsomhed og lidet Initiativ, men derimod
stor Ubestemthed hos ham, saa han idelig trængte til Raadgivere.
Dem overhængte han da med Spørgsmaal, mest i sine talløse
smaa eller store Breve, og det saa meget mere, som han kun
havde liden Tillid til sig selv. Hans Hovedkorrespondenter vare
vistnok her hjemme Schulin og Bluhme og uden for Landet Grev
Christian Ernst Stolberg paa Wernigerode, der i mange Aar endog
nærmest maa siges at have været hans oprigtige Ven. I stort
som i smaat, lige til, hvorledes han kunde blive af med en Kokkepige,
som han og Dronningen ikke kunde magte, maatte den
spørgesyge Konge have Raad. Uheldigvis hørte til dette Overhæng
en ikke ringe Pirrelighed, som næredes ved en god Portion Hidsighed
og ved hans umaadelig store Tanker om sin Magts Højhed.
Det kunde slaa ud i en alt andet end behagelig Mistænksomhed.
En Minister maatte efter hans Opfattelse først og fremmest være
«submis», og ganske vist skulde han tillige være oprigtig; men
han maatte kun tale, naar han blev spurgt. Hvor lidt man end
kan kalde C. hævnlysten, saa var han dog lidenskabelig i sin
Uvilje imod dem, han fik noget imod. Det viste han i større
Stil strax i Begyndelsen af sin Regering imod Anna Sophie og
hendes Venner, og det kunde bringe ham til vilkaarlige Afskedigelser
som ved hans Færd imod Skibsbygmesteren Benstrup og
Marinekapitajnen Lütken. Selvstændige Mænd som Ivar Rosenkrantz og
endnu mere de tvende Brødre Plessen, der i Førstningen dannede
hans Konseil, kunde da ej heller undgaa hans Unaade.

Det følger af sig selv, at en Konge med C. VI’s Personlighed
maatte være fredelskende og lidet reformlysten. Da han 1743 greb
efter den svenske Tronfølge for sin Søn Kronprins Frederik, var
det vistnok en Chimære – om der end skjulte sig en stor og
smuk Tanke bag ved den –; men ellers var hans Regering
udad til stilfærdig. Indad til viste han en omhyggelig Omsorg ved
mange enkelte Spørgsmaal; men i det store var han ængstelig og
konservativ. Netop derfor kom han ved Bestræbelsen for at værne
om det synkende Landbrug ind paa at søge Hjælpen ved Tvangen
i Steden for ved Friheden, og han blev Stavnsbaandets Stifter.

I sit Ægteskab med Sophie Magdalene havde han af Børn, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free