- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
512

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VII, 1749-1808, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schweitser Reverdil blev indkaldt for at være en af hans Lærere.
Han fik tidlig et klart Blik for de truende Sider i Prinsens Personlighed
og for det skammelige i den Behandling, han var Gjenstand
for fra Reventlows Side. Maaske skortede det Reverdil noget paa
Friskhed; men han søgte med Omhu at knytte Prinsen til sig og
virkelig at opdrage ham paa en sund og god Maade til at blive
Konge for sit Folk. Hvilke Anstrængelser han imidlertid end
gjorde sig, blev Resultatet af C.s Opdragelse, taget i sin Helhed,
kun slet. Hvad hjalp det, at han lærte baade Dansk, Tysk og
Fransk til Fuldendthed – Dansk, som det karakteristisk hedder,
«bedre end nogen dansk Konge i lang Tid» –, eller at han
dansede fortrinlig og kunde optræde med megen Anstand? Ingen,
der saa lidt dybere til, kunde, da han besteg Tronen, haabe paa
noget godt af ham som Regent. Reventlows Mishandlinger havde
kvalt Spirerne til milde og kjærlige Følelser hos ham, han var
bleven paa én Gang sky og ondskabsfuld, hævnlysten og uden
Tro paa andre Mennesker. Det Talent, han stærkest havde
udviklet, og som han unægtelig ypperlig forstod at bruge, var
Spotten, Persiflagen. Blottet for virkelig religiøs Følelse fandt han
Fornøjelse i kaade Spotterier paa dette Omraade, og det var ham
en Yndlingsfornøjelse at efterabe eller stikle paa Ministre og, hvem
han ellers kom i Berøring med. Oven i Kjøbet havde han allerede
faaet Smag paa Udsvævelser. Ogsaa i den Henseende var han
bleven uforsvarlig behandlet som Barn. Han havde faaet Pager,
der vare fordærvede unge Mennesker, og da han, skræmmet af
sin Overhofmesters Tyranni, kastede sig i deres Arme, havde de
let ved at forføre ham. Det havde, fortæller Reverdil, været hans
Haab, naar han blev voxen, at have en Tid, inden han blev
Konge, i hvilken han kunde «være rask», d. v. s. hengive sig til
alskens Udsvævelser, for dog endelig at blive holdt skadesløs for
den Tvang, han havde været Gjenstand for. Bag alt dette lurede
endelig Vanviddet som en forfærdelig ødelæggende Magt, næret ved
den gyselige Opdragelse.

Da han blev Konge, tog han efter Reverdils Opfordring til
Valgsprog de smukke Ord «gloria ex amore patriæ» (Fædrelandskjærlighed
være min Hæder), og Konseillet, der vedblev at være det
samme, som det havde været i Frederik V’s Tid, med J. H. E.
Bernstorff som sin egentlige Leder, havde Lejlighed til at forbavses
over, hvorledes han undertiden kunde tage sig sammen til at
arbejde med Klarhed og Skarphed. Men, som det var at vente,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0514.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free