- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
514

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VII, 1749-1808, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

korte Tid, han opholdt sig paa de forskjellige Steder, saa han
ikke fristedes til at henfalde til sine vante Laster. Og den Evne,
han havde til, naar det endelig skulde være, at vende den
elskværdige Side udad og endog komme med pikante, aandrige Svar,
svigtede ham ikke. Saaledes kunde Fortællinger komme i Omløb
om, hvor ypperlig han ved flere Lejligheder havde slaaet ind i
den rette Tone. Ludvig XV, fortalte man f. Ex., havde forestillet
en Søster til Hertugen af Choiseul for ham og spurgt ham, hvor
gammel han holdt hende for at være. C. svarede intet. Nu vel,
vedblev da Kong Ludvig, hun er over 50 Aar. «Sire», svarede
C., «on ne vieillit pas à Votre cour» (ved Deres Majestæts Hof
bliver man ikke gammel). Det almindelige Indtryk, han vakte,
var Forbavselse over, at han var saa langt bedre end de Rygter,
der havde været i Omløb om ham. Bernstorff havde Grund til
at føle sit Hjærte lettet ved at se Rejsen løbe saaledes af.

Men dette var ligesom den sidste Opblussen af de opvakte
Sider af hans Natur. Netop snart efter at han var kommen hjem,
sank han mere og mere sammen i Sløvhed og Sindsforvirring,
medens Caroline Mathildes og Struensees fuldstændige Herredømme
over ham udviklede sig. Der havde kun været én Side af Styrelsen,
han havde haft virkelig Sans for: det var for, hvad der stod i
Forbindelse med Landboreformerne. For dem havde Reverdil vakt
hans Sans. Maaske har han da med nogen Interesse fulgt, hvad
Struensee vilde gjennemføre paa dette Omraade; ellers har han ganske
sikkert tankeløst laant sin Underskrift til hans store Omdannelser.
Om Struensees Forhold til Caroline Mathilde havde han en tydelig
Forestilling; men han var for sløv til at kunne andet end raillere
over dem og over sig selv. Den Behandling, han personlig var
Gjenstand for, var kun alt for tit i mange Maader hensynsløs.
Til sit daglige Selskab havde han en Tid lang en Negerdreng, og
naar Ødelæggelseslysten kom over ham, kunde han more sig med
i Drengens Selskab at kaste Spejle, Porcellæn o. a. ud af Slottets
Vinduer. Dog fik han det bedre, da Reverdil, som han i et af
sine Luner havde jaget ud af Landet 1767, blev kaldt tilbage i
Eftersommeren 1771 for at være ham til Selskab. Den fremherskende
Følelse hos ham imod Struensee og Brandt var vistnok
Frygt og med Hensyn til den sidste ligefrem Had, efter at han
endog var bleven pryglet af ham (s. ovfr. S. 6).

Lige saa viljeløst som han havde ladet Struensee og Caroline
Mathilde regere, lige saa viljeløst gav han sin Underskrift om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free