Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VIII, 1786-1848, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evner kunde benyttes under Rigets sørgelige Situation til at befæste
Nordmændenes Hengivenhed for Dynastiet, der var bleven rystet
ved de ødelæggende Følger, som Forbundet med Napoleon og
Krigen med England havde ogsaa for Norge. Prins C. F. misbilligede
personlig Kongens Udenrigspolitik, af hvilken den svenske
Tronfølger, den franskfødte Kronprins Carl Johan, Napoleons Modstander,
forstod at drage Fordel, i det han af Rusland og England skaffede
Sverige Tilsagn om Besiddelsen af Norge, og ved Freden i Kiel
14. Jan. 1814 maatte Kongen af Danmark afstaa til Kongen af
Sverige alle sine Rettigheder til Kongeriget Norge. Imidlertid havde
C. F. siden Maj 1813 beklædt Posten som Norges Statholder.
Hemmelig og forklædt som Fisker var han i en Baad sejlet til
Hvaløerne, hvorfra han havde begivet sig til Christiania. Han
gjorde personlig alt for at styrke Baandet mellem Nordmændene
og Kongehuset, men hans Bestræbelser modvirkedes af det saakaldte
svenske Parti, der vilde en dynastisk Forening med Sverige. Prinsen
blev ved sin vindende Personlighed hurtig folkeyndet, og saa vel i
Bevidstheden herom som i Fortrøstningen til, at England til sidst,
for Norges Vedkommende, vilde stille sig paa Danmarks Side, i
Modsætning til de øvrige Stormagter og Sverige, besluttede han at
tilsidesætte Kieler-Traktaten, da Kongen meddelte ham denne og
paalagde ham at overlevere Fæstningerne til de svenske og vende
tilbage til Danmark. Den store Befolkning, der som en Følge af
Krigen var stærkt ophidset mod Sverige, harmedes ved Tanken
om Norges Afstaaelse til dette Rige, hvilken den betragtede
som en Indlemmelse i den svenske Krones Statsomraade. Under
denne Situation traadte det norske Selvstændighedsparti i
Forgrunden, og dette og Prinsen støttede gjensidig hinanden, efter at
han havde opgivet Tanken om at træde i Spidsen for Norge i
Kraft af sin formentlige Arveret efter Kongeloven. Prins C. F.,
der befæstede sin Folkeyndest yderligere under en Rejse fra
Christiania til Throndhjem, sammenkaldte 16. Febr. en Notabelforsamling.
Denne nægtede at anerkjende Kieler-Freden, i det den hævdede
Frederik VI’s Uberettigelse til at overdrage Norge til nogen anden
Regent, og i Kraft af Folkesouverænitetens Princip valgte den
Prinsen til Norges foreløbige Regent; han og Menighederne svore
paa en almindelig Bededag i Kirkerne, at de vilde hævde Norges
Selvstændighed. Regenten sammenkaldte en af middelbare Valg
fremgaaet Rigsforsamling paa Ejdsvold, og denne vedtog i Tiden
fra 10. April til 17. Maj en demokratisk-monarkisk Forfatning. Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
