Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VIII, 1786-1848, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
England og Rusland hemmelig ønskede, at Foreningen mellem
Norge og Sverige mere skulde være tilsyneladende end virkelig,
gik de alle trods deres Instruktioner ind paa hin Betragtningsmaade
og stillede Forslag i Overensstemmelse hermed over for Carl XIII
og Kronprins Carl Johan. Til disse henvendte C. F. sig skriftlig,
men afvistes haanlig. Carl Johan var opfyldt af dyb personlig
Uvilje mod C. F., thi han vidste, at denne nærede Planer om at
fortrænge ham som svensk Tronfølger. Sverige vilde kun indrømme
en Vaabenstilstand paa den Betingelse, at Fæstningerne fik svenske
Besætninger, og C. F. ubetinget nedlagde Kronen. Da denne ikke
vilde indlade sig herpaa, fulgte et kort Felttog. C. F., der havde
taget Overkommandoen, viste sig aldeles blottet for de militære
Egenskaber og den Energi, hvormed Carl Johan var udrustet, og
selve Hæren fremviste væsentlige Mangler i Sammenligning med
de i Tal overlegne, feltøvede svenske Tropper. Hertil kom, at en
norsk Deputation, der var sendt til England for at udvirke dettes
Bistand, vendte tilbage med uforrettet Sag, hvad der gav de
Forventninger, C. F. haardnakket havde knyttet til denne Stormagt,
det sidste Grundskud. C. F., der gik i Krigen med brudt moralsk
Kraft og svigtende fysisk Mod, dristede sig ikke til at levere et
Hovedslag, skjønt de enkelte norske Afdelinger havde kæmpet med
megen Tapperhed. Higede C. F. efter Krigens Ophør, saa attraaede
Carl Johan paa sin Side en fredelig Afgjørelse. Han frygtede
nemlig for, at den legitimistiske Strømning, der nu begyndte at
gaa hen gjennem Evropa, skulde faa farlige Følger for ham,
«Parvenuen», og skylle ham bort. Resolut skiftede han Holdning,
opgav Kieler-Traktatens Standpunkt og gik ind paa den norske
Grundlov. Under denne Situation afsluttedes 14. Avg. 1814
Vaabenstilstanden og Konventionen i Moss, ved hvilken C. F. forpligtede
sig til at sammenkalde et overordentligt Storting, overdrage
Regeringen til Statsraadet, nedlægge Kronen og forlade Landet. C.
F.s politiske Rolle i Norge var dermed udspillet. Fra Moss begav
han sig til Laadegaardsøen, hvor han 10. Okt. dybt bevæget
meddelte en Deputation fra Stortinget, at han uden Forbehold havde
nedlagt Kronen for sig og Efterkommere og vilde drage bort.
Naar Statsraadet i Stilhed bragte ham Stortingets Tak for de store
Prøver, han havde givet Norge paa Kjærlighed og Omsorg, da
var denne vel fortjent. C. F. var aldeles ikke nogen fremragende
Statsmand; men Nordmændene droge stor Fordel af ham derved,
at han afgav en ledende Centralpersonlighed, om hvem de under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
