Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian VIII, 1786-1848, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
usikre, vanskelige Forhold kunde samle sig,
en Personlighed, der var omstraalet af den
fyrstelige Anseelse, og hvis Begavelse alle
anerkjendte. C. F. begav sig fra Ladegaardsøen
til Frederiksværn, hvor han holdtes tilbage af
Modvind. 28. Okt. afsejlede han med en dansk
Orlogsbrig og gik 4. Nov. i Land i Aarhus. Et
Hovedafsnit af hans Liv var afsluttet.
Prins C. F. kom til Danmark som en besejret Mand,
thi han havde ikke naaet sit personlige Maal,
og da de ovennævnte Kommissærers Sendelse havde
skaffet Frederik VI bitre Timer, bevirkede denne
Omstændighed i Forbindelse med det dynastiske
Nederlag, at Kongen stillede sig uvillig over
for ham. De to Personligheder vare i øvrigt saa
grundforskjellige som vel muligt baade i ydre
Fremtræden og Interesser. Prinsen, der 1815 ægtede
Caroline Amalie af Augustenborg (s. ovfr. S. 388),
udnævntes til Gouvernør over Fyn og tog Ophold i
Odense. Denne Udnævnelse kunde betragtes som et
Slags Forvisning, men Stillingen blev dog mere end
en Form, da han tog Initiativet til gavnlige lokale
Reformer. I Forening med sin Hustru foretog han flere
Udenlandsrejser. Det var i den hellige Alliances
Tid: i politisk Henseende havde de legitimistiske
Principper fortrængt Revolutionsperiodens demokratiske
Grundsætninger, og Prinsen, hvis Navn stod i
Forbindelse med Norges demokratiske Forfatning, var
derfor i de reaktionære Hoffers Øjne en usympathetisk
Skikkelse. Under sine Besøg fra 1818-22 i Tyskland,
Rom, Neapel, Schweits, Frankrig og England fik han
Lejlighed til saa at sige at rehabilitere sig i de
royalistiske Kredse. «Gives der nogen Aristokrat
i Verden, er det ham», sagde den russiske Gesandt
i Paris, da han havde talt med Prinsen under
dennes Besøg hos Kong Ludvig XVIII 1822. Efter
Tilbagekomsten til Fædrelandet tog C. F. Ophold
i Kjøbenhavn (om Sommeren paa Sorgenfri), helligede
sig naturvidenskabelige Studier og var et virksomt
Medlem af Selskabet til Naturlærens Udbredelse. Han
samlede Videnskabsmænd og Kunstnere om sig, følte
sig levende tiltalt af den romantiske Digtning og
kunde ogsaa forsøge sig selv som Poet. 1838 blev
han valgt til Præsident i det danske Videnskabernes
Selskab. I øvrigt fortsatte han et fint Selskabslivs
Nydelser. Skjønt han var Tronarving, gav Frederik
VI ham dog først 4. Marts 1831, altsaa 17 Aar efter
hans betydningsfulde politiske Rolle i Norge, Sæde i
Statsraadet, hvor der den Gang skulde forhandles om
Indførelsen af Stænderinstitutionen. 1838 konfererede
han i Tøplitz med Kejser Nicolaus, Grev Nesselrode
og Fyrst Metternich angaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
