- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
528

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian, 1603-47, udvalgt Prins

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vel meget Faderens, men dennes kraftige Træk vare hos Sønnen
blevne slappe. Hans store og svære Legeme var mere fedt end
virkelig kraftigt; han var overanstrængt af forcerede Legemsøvelser,
af Drik og af Udsvævelser. Under disse Forhold blev Tanken
om hans Ægteskab uden Tvivl forbunden med den Hensigt at faa
hans Levned forandret; allerede 1630 var Planen oppe om en
Forbindelse med Kurfyrst Johan Georg af Sachsens Datter Magdalene
Sibylla; først 1633 fandt dog Forlovelsen Sted. Umiddelbart før
Brylluppet klagede Rigsraadet over Fortsættelsen af hans
«Gemenskab med Kvindfolk og fortænkelig Natomgængelse» ; det forhindrede
dog ikke den uhyre Pragt, som udfoldedes ved Brylluppet i
Kjøbenhavn 5. Okt. 1634.

Efter Brylluppet tog Prinsen og Magdalene Sibylla deres faste
Ophold paa Nykjøbing Slot. Deres Ægteskab blev barnløst, men
der forlyder intet om slet Forhold mellem Ægtefællerne. Kun i
ringe Grad kaldtes C. til politisk Virksomhed; han mæglede dog
i flere Aar i Stridighederne mellem Kongen og Hamborg, og da
Christian IV forlod Hovedstaden ved Aarsskiftet 1644 i Anledning
af Krigen med Sverige, blev Prinsen atter hans Statholder. Om
Efteraaret var han i Malmø, uden for hvilken By den svenske Hær
laa; paa Grund af Sygdom vendte han dog snart tilbage til
Kjøbenhavn og fik kort efter imod sit Ønske Ordre fra Kongen om
at begive sig til Falster.

Denne kortvarige Virksomhed kunde ikke dulme den
Misfornøjelse, som beherskede ham. Atter og atter klagede han i
Breve, særlig til Corfits Ulfeldt, med hvem han stod i venskabelig
Forbindelse, over den Tilsidesættelse, der vistes ham, og over,
at hans Raad ikke indhentedes; han henkastede skarpe og
næppe altid ubegrundede Bemærkninger over forskjellige
Foretagender og over den ydre Politik. Men mest trykkede dog hans
Pengeforhold ham; hans Udgifter overskrede betydelig hans
Indtægter; flere Gange maatte Kongen betale hans Gjæld, og dog
steg den stadig, 1647 beløb den sig til over 215000 Rdl. Hertil
kom, at hans Helbred mere og mere undergravedes. Følgerne af
hans uordentlige Levemaade og af hans ivrige Jagter i Falsters
sumpede Egne viste sig stærkere og stærkere. I Efteraaret 1646
henvendte han sig med ivrige Anmodninger til sin Fader og
Rigsraadet, dels om forøgede Indtægter, dels om Tilskud til en Rejse
til de bøhmiske Bade. Han fik ogsaa en Bevilling af Kongen,
optog et Laan hos Hertugen af Gottorp og brød efter i nogen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free