- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
538

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sit Væsen, tarvelig i sine Vaner havde han aldrig store Fordringer,
og han søgte bestandig at undgaa alt, der kunde minde om hans
fyrstelige Stilling. I Tjenesten var han til det yderste Stræng,
uden for denne godmodig og omgængelig. I de talrige, dels
officielle, dels private, Festligheder, der anstilledes for ham efter
hans Ankomst til Norge, optraadte han med en høj Grad af Takt,
og uagtet hans Sprog altid mindede om, at hans Dannelse og
Opdragelse var tysk, fandt man i Norge, at han vidste at udtrykke
sig med Held, og at navnlig hans Skaaltaler ved de muntre
Selskabsborde vare træffende og passende. Dette var en Evne,
hvorpaa der paa den Tid i Norge sattes stor Pris, og som man
derfor ogsaa gjærne saa hos en Mand i Prinsens fremtrædende Stilling.
Overalt var han afholdt, og navnlig traadte han i et nært
Forhold til mange af sine underordnede Officerer. Hans Stilling
var en saadan, som han kunde fylde helt ud, og hvortil hans
Personlighed og hans Evner passede.

Men han kaldtes snart til andre Hverv, i det han under 24.
Avg. 1807 udnævntes til Præsident i den samme Dag oprettede
interimistiske Regeringskommission for Norge. Kommissionens
Oprettelse var den umiddelbare og nødvendige Følge af Englændernes
Overfald paa Kjøbenhavn; med Flaadens Bortførelse og Krigens
Udbrud blev ligeledes dens fortsatte Bestaaen en Nødvendighed.
Som kommanderende General og denne Kommissions Præsident
fik Prinsen en dobbelt Opgave, i det han paa samme Tid skulde
lede Krigsførelsen og Norges civile Administration. Tillige stilledes
der nu ofte Krav til hans Statsmandsdygtighed, hvor det gjaldt
om at handle paa egen Haand, naar han uden at kunne indhente
Ordrer om sine Forholdsregler fra Regeringen i Kjøbenhavn alligevel
maatte fatte Beslutninger, hvorved baade Norges særegne Tarv
skulde rammes og Monarkiets fælles Interesser lige fuldt varetages.
Prinsens Interesser havde indtil dette Øjeblik hovedsagelig været
militære, og der vides intet om, at de i større Udstrækning havde
gaaet ind paa den civile Administrations og Politikkens Omraader.
Til Statsmand var han ikke opdragen, og der foreligger heller ikke
noget, som tyder paa, at han har været i Besiddelse af et skarpt
politisk Blik. Men han var den samvittighedsfulde Arbejder, der
ikke forsømte noget, saa længe han kunde holde sit Hoved oppe,
og med den største Omhyggelighed satte han sig ind i alt, hvad
der vedkom hans Stilling. Dette var imidlertid, hvor meget det
end gjorde ham Ære, dog ikke tilstrækkeligt af de Egenskaber,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free