- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
540

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vidste, at naar de lede, saa vilde deres Feltherre ikke have det
bedre, og naar de ved Vaarsolens første Straaler vaagnede paa
den endnu snedækte Mark, saa laa han ved deres Side, indhyllet
i sin Kappe, og havde søgt den samme Hvile. Men hvad der i
mange Tilfælde kunde blive for meget for haardføre Bondesønner,
bidrog ogsaa til at svække den svagere Fyrstesøn, og Vaarfelttoget
i 1808 har derfor i betydelig Grad undergravet hans Helbred, der
i Forvejen ingenlunde var den stærkeste.

Medens Felttoget varede, havde C. A. kun haft mindre Tid
til at ofre sig for den anden Del af sin Gjerning, som
Regeringskornmissionens Formand. Pifter at den svenske Hær havde rømmet
Norge, indtraadte der imidlertid heri en Forandring, og fornemmelig
fik Prinsen friere Hænder, da han 7. Dec. 1808 efter længere
Underhandlinger afsluttede en Vaabenstilstand, der noget senere
bekræftedes af Frederik VI, skjønt kun under Forudsætning af, at
den var paa kortere Tid. Men den blev for Norges Vedkommende
faktisk bestaaende indtil Freden. Hvor meget end Kongen efter
denne Dag paalagde Prinsen at rykke med den norske Hær ind i
Sverige, saa fandt denne altid Paaskud til at unddrage sig
Befalingernes Udførelse. Regeringskommissionen var selv i Dec. 1808
bleven suppleret med 2 nye Medlemmer, af hvilke det ene, den
29aarige Grev Herman Wedel-Jarlsberg, snart blev den mest
indflydelsesrige, og det var nu hans, ikke Prinsens Meninger, der
bestemte Kommissionens Holdning. Da den svenske Vesthær 7.
Marts 1809 begyndte sin Marche mod Stockholm, hvor Gustav IV
Adolf blev afsat 13. Marts, lode dens Førere dermed Grænsen mod
Norge ligge aaben for Angreb. Men Betænkelighederne herved
bortryddedes derigjennem, at Prinsen gav et, om end betinget,
Løfte om at opretholde Vaabenstilstanden af 7. Dec. Ved samme
Anledning var der imidlertid af den svenske Udsending for de
norske Officerer, der underhandlede med ham paa Prinsens Vegne,
fremsat Antydninger om, at den ledige Trone kunde tilfalde denne.
De Udsigter, som herved vare ham aabnede, gik ham aldrig af
Minde, uagtet han foreløbig indordnede sig under Grev Wedels
politiske Planer og med ham arbejdede for en skandinavisk Union
under Frederik VI’s Styrelse, med fuld administrativ Selvstændighed
for ethvert af Rigerne. Men da der fra Norge gjordes Forsøg paa
at vinde Kongen for en saadan Politik, mødtes disse med et bestemt
Afslag. Hermed forandredes den Retning, hvori de norske
Politikere arbejdede, i det Grev Wedel med de bitre Erfaringer for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free