Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian August, Prins af Gottorp, 1673-1726, Biskop af Lybek og Administrator af de gottorpske Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjorde Indsigelse imod, at Regeringen skulde føres fra Udlandet.
Man enedes om, at Enkehertuginden skulde have det personlige
Formynderskab over sin Søn, medens Regeringen paa Gottorp
skulde føres af dennes Farbroder i hendes og eget Navn, i Fællessager
i den unge Hertugs. Saaledes kom C. A. til at føre den
faktiske Regering over de gottorpske Lande og bære Ansvaret for
den gottorpske Politik i en skæbnesvanger Aarrække (1702-16);
han kaldte sig «Hertug og Administrator til Slesvig-Holsten», – det
var den Gang endnu almindelig Skik, at alle Medlemmer af
Hertugslægten antoge Hertugnavnet.
Natten til 2. Okt. 1705 døde Biskop August Frederik paa
Slottet i Eutin, og samme Dag satte C. A. sig i Besiddelse af
hans Residens. Den afdødes Hofraad og Livmedikus Fortsch mødte
nemlig med Fuldmagt og ledsaget af to Notarer saa vel som
af Byens to Borgmestre, viste dem Liget og holdt derpaa en
Tale i Borggaarden, i hvilken han i Hertugens Navn tog Bispedømmet
i Besiddelse. Til Tegn herpaa skar han et Mærke
i Slottets Hoveddør, Biskoppens Kammerdør og Kancellidøren,
ligesom han lod optænde Ild paa Arnestedet i Køkkenet; end videre
tog han Nøglerne til Kammeret, Kancelliet og Vindebroen til sig.
Derefter lod han et Kompagni Grenaderer, som længe havde været
holdt i Beredskab i Nærheden, rykke ind i Slotsgaarden og aflægge
Ed til den nye Biskop. Dagen efter satte han sig paa lignende
Maade i Besiddelse af Bispegaarden og Domkirken i Lybek.
Derefter kom C. A. selv til Staden for at sammenkalde Kapitlet og
modtage dettes Hylding. Talrige Protester fra alle Sider formaaede
ikke at udslette den Kjendsgjerning, at C. A. var i faktisk
Besiddelse af Bispeværdigheden; Kapitlet fandt sig snart i det
uundgaaelige, og da den danske Prins Carl havde ladet Eutin indtage
og besætte (31. Dec. 1705), nødte de politiske Forhold, Carl XII’s
Overmagt saa vel som Englands og Hollands Intervention, Kong
Frederik IV til Eftergivenhed. Prins Carl fik en rigelig
Pengeerstatning af de sidstnævnte Magter, og Striden døde efterhaanden
hen. Som Følge af Omvæltningerne 1713-14 lod Kongen vel
Eutin atter besætte (8. Dec. 1714), men da et Par Aar efter C. A.
fratraadte Formynderregeringen, udleveredes Bispedømmet igjen til
ham. Dets Lande have, som bekjendt, siden den Tid stadig tilhørt
hans Slægt.
Som Administrator var C. A. mindre heldig; han var en lidet
begavet og frygtsom Mand, der snart blev aldeles afhængig af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
