Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Carl Frederik August, Hertug af Augustenborg, 1798-1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forkæmper for alle Standsrettigheder, men tillige som Tilhænger
af det repræsentative System. Senere medførte hans Hovedinteresse
i al Politik, at han modificerede sin Optræden noget; men ingen
tvivlede dog nogen Sinde om, at han i sit Hjærte var og blev
en Aristokrat af det reneste Vand.
Alt andet traadte imidlertid i Baggrunden for Hertugen, da
det store Spørgsmaal om Rigets Fremtid og Landsdelenes indbyrdes
Forhold kom op; tre Begivenheder, som indtraf i Aaret 1836, synes
samtidig at have ægget ham til at tage sit Parti. 17. Avg. døde
Landgreven, og Sønnen Frederik blev hans Efterfølger; det viste
sig altsaa at være Kongens bestemte Vilje, at Hertugen skulde
holdes ude fra denne Post. Professor C. Paulsen udgav dernæst
et Skrift: «Für Danemark und für Holstein», i hvilket han underkastede Arvefølgespørgsmaalet en Drøftelse, hvis Resultat var, at
de kvindelige Linjer af Kongehuset havde en utvivlsom Adkomst
til Slesvig og Pinneberg, medens det var at haabe, at man ad
Underhandlingernes Vej ogsaa kunde skaffe dem Arvefølgen i
Holsten. Og endelig udvidede Trykkefrihedsselskabet i dette Aar
sin Virksomhed til det danske Slesvig. Efter dette fremtraadte
Hertugen første Gang som politisk Forfatter, i det han i Sommeren
1837 udgav det bekjendte anonyme Skrift: «Die Erbfolge in Schleswig-Holstein»
(Halle, 2 Ark). I en kort og klar Fremstilling nedlagde
Forfatteren her sin Paastand paa, at Augustenborgerne efter den
kongelige Mandsstammes Afgang vilde være arveberettigede til hele
det daværende Slesvig og Holsten. Bevisførelsen var formelt rolig,
men manglede for Slesvigs Vedkommende alt virkeligt Indhold,
medens den for de holstenske Lande var fyldigere og her vistnok
i alt væsentligt traf det rette. Mærkelig nok endte den med en
Henvisning til det brandenborgske Huses formentlige Arvekrav paa
det tidligere tyske Rigsien.
Udgivelsen af dette lille Skrift havde vigtige Følger og det i
en dobbelt Retning. Fra nu af ophørte alle Tvivlsmaal i de
slesvig-holstenske Paastande; Professorerne i Kiel havde vaklet i
deres Fortolkninger af de historiske Begivenheder og statsretlige
Forhold; fra nu af gjorde de Hertugens Fordringer til deres.
Derved var der skabt et fast politisk Partiprogram, let fatteligt og
vel skikket til at afgive Parolen i en lidenskabelig Kamp saa vel
som i en ihærdig Agitation. Men herved var Hertugen tillige
personlig traadt ind i Partikampen; han havde optaget Uwe Lornsens
Grundtanke om Monarkiets Tvedeling og med samme Brutalitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
