Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Carl Frederik August, Hertug af Augustenborg, 1798-1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politisk Fører, og Omslaget i Partiforholdene kom tydelig for Dagen,
da han 1840 formaaede Stænderforsamlingen til i et fuldtalligt
Møde med 34 Stemmer mod 9 at kuldkaste sin egen Beslutning
fra foregaaende Samling vedrørende det danske Sprog i Nordslesvig.
Han stod fra nu af som en uforsonlig Fjende over for
Danskheden i Hertugdømmet, hvis unge Presse imidlertid vandt
Fodfæste over for den tyske og med Held bekæmpede dennes
Indflydelse. Større Fremgang havde Hertugen i Holsten, hvor
der havde dannet sig et særligt Parti (Ny Holstenerne) med det
Formaal at sikre det tyske Hertugdømmes frie Udvikling, hvorledes
det saa end skulde gaa med Slesvig. Dette Parti bukkede under
for Hertugens energiske Angreb, og snart var der overalt i den
tyske Lejr saa vel som i den store tyske Presse, der mere og
mere droges ind under Agitationen, ingen delte Meninger om
Fremtidsplanerne.
Det er ikke her Stedet i det enkelte at følge Kampens
Udvikling og forskjellige Stadier. Det maa være nok at minde om
den forandrede Situation efter Tronskiftet 1839, da de liberale
Strømninger bleve stærkere i hele Monarkiet, medens ogsaa de
nationale Modsætninger bleve stadig dybere. Her skal kun
fremhæves Arvefølgespørgsmaalets hurtige Udvikling. Efter at
Kronprins Frederiks andet Ægteskab var blevet faktisk opløst, meldte
det sig med stor Styrke, og det blev ved Prins Frederik af Hessens
Ægteskab med den russiske-Kejserdatter (1844) aabenbart, i hvilken
Retning man i Kongehuset søgte dets Løsning. Hertugen lod nu
udgive et større Arbejde af Advokaten K. Samwer: «Die Staatserbfolge
der Herzogthümer Schleswig-Holstein», som skulde begrunde hans
Arvekrav, medens samtidig Michelsen udgav sin
«Polemische Erörterung» af disse Spørgsmaal. Dette fremkaldte
atter de bekjendte Forhandlinger i Roskilde og Nedsættelsen, af en
Kommission, hvis Undersøgelser satte Frugt i det «aabne Brev»
af 8. Juli 1846. Paa dette svarede Hertugen med en højtidelig Protest
, der af hans Hofchef, v. Cossel, overbragtes Kongen paa
Sorgenfri; en lignende Protest indleveredes til den tyske Forbundsdag.
Hertugen selv synes nu ikke mere at have været i Stand til
klart at overse Situationen, eller han trøstede sig ikke til at kunne
magte de Vanskeligheder, som vilde optaarne sig imod en delvis
eller helt forandret Politik, til hvilken der ikke manglede
Tilskyndelse fra dansk Side. Det maatte være ham indlysende, at
han var gaaet for vidt i sin Kamp mod dansk Sprog og Nationalitet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
