Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiane, 1626-1670, Datter af Christian IV og Kirstine Munk - Christiani, Anton Carl Emil, f. 1817, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaard i Fyn, da hendes Ægtefælle 13. Sept. 1666 døde i Paris.
Uden at tage sig synderlig af hans Sager førte hun derefter en
temmelig ubemærket Tilværelse; hendes Dødsaar var 1670
(i Foraaret). Der findes et haandskrevet Bind med Folkeviser,
som skal være samlet af hende.
T. Sehested, Hannibal Sehested.
J. A. Fridericia.
Christiani, Anton Carl Emil, 1817-1901, Præst.
Han er en Søn af Krigsraad Christian Friedrich C. og Helena
Catharina f. Colding og blev født 27. Sept. 1817 i
Kjøge. 1835 blev han dimitteret fra den kjøbenhavnske
Borgerdydskole, og 1840 tog han theologisk
Embedsexamen. 1844 blev han Lærer i Latin ved
Borgerdydskolen, 1846 Sognepræst i Bjerregrav, Aalum
og Tanum i Viborg Stift. I sine sidste Kandidataar
havde han, sammen med L. Helveg, stadig holdt
Aftengudstjenester i Kjøbenhavn for at bringe den
Del af Hovedstadens Indbyggere, der var hindret i at
komme til Formiddags- og Eftermiddagsgudstjenesterne,
under kristelig Paavirkning. Kort efter sin Ordination
ægtede han Anna Jacobine Foss, Datter af Justitsraad
Lauritz F., Borgmester i Roskilde. Efter o. 25 Aars
Virksomhed i Bjerregrav blev han (1871) kaldet til
Sognepræst for Nysted og Herridslev. 1886 søgte
han sin Afsked, og siden har han haft Bolig dels i
Kjøbenhavn, dels i Hamborg, sysselsat med litterære
Arbejder. – d. 6. April 1901.
C. sluttede sig tidlig til den grundtvigske Kreds,
og han har meget ofte ved Prædikensamlinger,
Smaaskrifter og Bladartikler gjort Rede for sit
religiøse og kirkelige Standpunkt. Hans første
Prædikensamling, «Tiltaler i Herrens Hus» (1861),
udmærker sig ved Liv og Friskhed, og den er bleven
efterfulgt af flere andre, der røbe hans betydelige
Gaver som Prædikant. Det var en Artikel af C. om
«Inspirationsbegrebet» («Dansk Kirketidende» 1863,
Nr. 5) og den dertil knyttede Forhandling, der bragte
Biskop Martensen til ved Ordinationen 29. April 1863
at holde den Tale om «Apostlenes Inspiration» («Taler
ved Præstevielse 1860-68» S. 82 ff.), der indledede
den store Strid om Grundtvigianismen. I denne Strid
tog C. ogsaa selv Del ved sit Skrift «Professor
H. N. Clausen og det levende Ord» (1863). I de
følgende Aar gav C. jævnlig sit Ord med i Laget, naar
kirkelige Spørgsmaal bleve drøftede, og da Professor
Fr. Nielsen i 1881 skrev sit Skrift om Frimureriet
i Norden, optraadte C., skjønt ikke selv Frimurer,
i et lille Skrift som Logens Forsvarer. Foruden som
Prædikant og Polemiker besidder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
