- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
559

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiani, Christoph Johann Rudolph, 1761-1841, Pædagog og Præst - Christiani, Frederik Christian, 1819-88, Officer, Korttegner - Christiani, Rudolf, 1797-1858, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomstringstid over 50. I Steden for i simple Skoleprogrammer
bleve Aarsefterretningerne meddelte i en bombastisk,
forskruet Stil som «Bidrag til Menneskehedens
Forædling» (baade paa Tysk og Dansk); «Love og
Anordninger for Eleverne» vise sig for Nutidslæsere
som en Karrikatur af Børneopdragelse. Forstanderen
selv angiver sine Fag i Dannelsesanstalten at være
«Anthropologi, saa vel Fysiologi som Sjælelære, med
hvilken sidste forbindes det vigtigste af Logikken,
fremdeles den filosofiske Retslære, Moral og Religion
tillige med Bibel- og Religionshistorie» (Ordenen er
karakteristisk); det er mange Ord for et vistnok saare
tyndt Indhold. Til sidst blev Kjøbenhavn dog kjed af
dette Vindmageri, og 1810 forlod C. Hovedstaden for at
overtage Præsteembedet i Oldenburg i Holsten. 1813
blev han Superintendent i Fyrstendømmet Lybek og
Sognepræst i Eutin; 1814 forflyttedes han der fra til
samme Stilling i Lyneborg. 1817 meddelte Universitetet
i Marburg ham den theologiske Doktorgrad. Han døde
som emeritus i Lyneborg 6. Jan. 1841. I Eftermælet ved
hans Død rostes hans «solide Kundskaber» og «grundige
Lærdom». C. var 2 Gange gift: 1. med Caroline Augusta
Ferdinandine Venturini; 2. med Anna R. Hallager.

Allg. deutsche Biographie IV. Rahbeks Erindringer V, 240 ff.
H. N. Clausen, Optegnelser om mit Levned S. 8 f.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., V, 1, 72 f.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

A. Jantzen.


Christiani, Frederik Christian, 1819-88, Officer, Korttegner.
Han er født i Kjøbenhavn 25. Maj 1819 og
en Broder til ovfr. nævnte Sognepræst A. C. E. C. Han
ægtede 1847 Anna Cathrine Køhling, som døde 1848, og
derefter 1850 Elise Sophie Storm, Datter af Pastor
Frederik S. i Kjærte. C. blev Officer 1838, Kapitajn
1850, Oberst i Forstærkningen 1871 og afskedigedes
1882. Han tog i den første slesvigske Krig Del
i Kampene ved Bov og Slesvig samt i Forsvaret af
Frederiksstad. I Krigen 1864 tog han Del i Kampene
ved Bustrup og ved Dybbøl 18. April. – C. har
gjort sig bekjendt som Korttegner og har iblandt
andet udarbejdet, tegnet og lithograferet smukke
Skolekort. C. døde 10. Okt. 1888.

P. P. Freuchen.


Christiani, Rudolf, 1797-1858, Politiker.
Han var en Søn af ovfr. nævnte Hofpræst Christoph Joh. Rud. C. og
fødtes 27. Jan. 1797 i Kjøbenhavn. 1818 tog han den
juridiske Doktorgrad i Gøttingen og nedsatte sig
som Advokat i Lyneborg, hvor han fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free