Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christoffer af Bajern, 1418-48, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsting; Aaret efter blev han taget til Konge i Sverige og 1442
ligeledes i Norge, hvorefter han paa Nytaarsdag 1443 blev kronet
i Ribe til Danmarks «archirex».
Det var det mod Erik af Pommern fjendtlige Aristokratparti,
der havde indkaldt C., og paa alle Punkter maatte denne da
begynde med at opgive, hvad Erik havde tilstræbt. Foreningen
mellem de tre Riger blev indskrænket til en blot og bar Personalunion;
i Danmark lovede C. ved sit Valg senere at ville udstede
en Haandfæstning, hvad baade Margrethe og Erik havde undgaaet.
Forsøget paa at vinde Sønderjylland tilbage for Riget blev
skrinlagt; Adolf af Schaumburg fik Arveforlening derpaa, og til ham
udleveredes Haderslev og Ærø, den sidste tiloversblevne Rest af
Margrethes og Eriks Erhvervelser; Hansestæderne fik Løfte om
Stadfæstelse paa deres Privilegier og opnaaede nu virkelig at slippe
for den af Erik indførte Øresundstold. Saaledes kjøbte C. Kronen
ved Indrømmelser til alle Sider.
Hans Regering blev kort og uden store Begivenheder. Han
fik Bugt med et Bondeoprør i Jylland, der havde varet flere Aar
igjennem, og han vandt Højgejstlighedens Yndest ved at paalægge
Folket at yde ogsaa den Tredjedel af Tienden, der tilfaldt Bisperne,
og som det i Jylland tidligere ikke havde været Skik at betale.
Som oftest havde Kongen sit Sæde paa Slottet i Kjøbenhavn, og
denne By, som Erik af Pommern havde taget fra Roskildebispen,
gav han 1443 en Stadsret; naar det derimod ofte siges, at C. i
dette Aar forlagde Residensen fra Roskilde til Kjøbenhavn, er dette
en Misforstaaelse. I Sverige havde C. intet godt Navn; man
paastod, at han var pengegridsk, og at han selv med sit Hof levede
højt under den herskende Hungersnød, medens Folket maatte lave
Brød af Bark; derfor kaldtes C. ogsaa «Barkekongen». Han
havde ved sin Tiltrædelse lovet Svenskerne at skaffe dem Gulland
tilbage, men Erik sad her ovre paa det faste Visborg Slot, og C.
gjorde intet alvorligt for at fordrive ham der fra; klagedes der
over det Sørøveri, som Erik drev, svarede han blot: «Morbroder
skal ogsaa leve!» Ytringen er karakteristisk for det Billede, som
Traditionen har bevaret af C.: en letlevende, godmodig, lille og
tyk Herre. I Virkeligheden synes den unge Konge ingenlunde at
have savnet politiske Evner. Det var sin Sag at gaa for skrapt
frem imod Erik; denne kunde da let overlevere den vigtige Ø
midt i Østersøen til den preussiske Højmester, som havde haft
den i Eje ved Aarhundredets Begyndelse og var rede til at betale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
