- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
589

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chytræus, Herman Pedersen, -1590-, Forfatter - Cibber, Cai (eller Caius) Gabriel, 1630-1700, Billedhugger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han sig dog selv «Skolemester i Halmstad», da han forfattede en
Fordanskning af «Kejser Constantini Magni Levned, først
sammenskrevet af Eusebius Pamphilus paa Græsk». 1589 opholdt han sig
uden Embede i Gaardstange i Skaane, vistnok hos Præsten, der
var fra Halmstad. Her forfattede han Kong Frederik II’s Levned
«paa danske Rim». Samme Aar fik han kgl. Anbefaling til at
blive Præst i det nærliggende Hellinge og Røring, men har næppe
naaet sit Ønskes Opfyldelse, da han 1593 opholdt sig i Lund, hvor
han forfattede en Art Danmarkshistorie i let flydende latinske Vers
(«Opusculum in 8 libris distinctum rerum Danicarum qvarundam,
qvæ sub regibus christianis contigerunt, memoriam comprehendens»).
I Fortalen beklager han sin trange Livslykke og den ringe Løn,
han havde haft for sine anstrængende Studier. Senere vandrede
han om i de skaanske Provinser og samlede alle Haande antikvariske
og historiske Efterretninger («Monumenta præcipua, qvæ in Scania,
Hallandia et Blekingia inveniuntur, observata et cum historica
brevi enarratione illustrata», 1598). Intet af sine Skrifter fik C.
udgivet, men i forrige Aarhundrede publicerede Lagerbring (i «Monum.
Scan.» I) hans antikvariske Optegnelser, der indeholde adskillige
mærkelige Ting og vise, at C. har besiddet et for hin Tid
ualmindelig klart Øje og et aabent Øre for Minderne fra Fortiden.

Skarstedt, Goteborg Stifts Herdamimie S. 418.
Personalhist. Tidsskr. VI, 174f.

H. F. Rørdam.


Cibber, Cai (eller Caius) Gabriel, 1630-1700, Billedhugger,
var født i Flensborg og Søn af en kongelig Kabinetssnedker. Om
hans Ungdomsaar vides intet. I Begyndelsen af Frederik III’s Tid
kom han til Rom for at studere Kunsten. Det synes, som om de
ulykkelige Forhold her hjemme i første Halvdel af nævnte Konges
Regeringstid have skræmmet ham bort fra Fædrelandet; i det mindste
vendte han aldrig senere tilbage til dette. I Udlandet var han i
længere Tid knyttet til den engelske Billedhugger John Stone; da
denne paa en Rejse til Holland blev lam, bragte C. ham tilbage
til England og forblev nu selv der for bestandig, i nogle Aar som
Bestyrer af Stones Værksted. C. havde i sin Tid et betydeligt
Kunstnernavn, blev meget sysselsat og erhvervede sig en stor
Formue. Særlig arbejdede han meget for William, første Hertug
af Devonshire. I 1688 greb han til Vaaben for Vilhelm af Oranien
mod Jacob II og blev til Belønning for denne sin Optræden snart
efter af Vilhelm udnævnt til kongelig engelsk Kabinetsbilledhugger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free