- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
593

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cicignon, Johan Casper, -1696, Officer - Cicignon, Ulrik Frederik, 1699-1772, Officer, Stiftamtmand - Clar, Christian Friederich Gottlob, -1776-, Apotheker og Fabrikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

C. døde 7. Dec. 1696. Han var gift 2 Gange, 1. med en
Slægtning af Christopher Gabels Hustru, nemlig Ingeborg Sophie
Hagedorn (f. 13. Marts 1636 d. 1667), Datter af Philip Johan H. og
Anna Elisabeth Badenhaupt.

P. F. Rist.


Cicignon, Ulrik Frederik, 1699-1772, Officer, Stiftamtmand.
Faderen var ovfr. nævnte Generalmajor Fred. Christopher C. Sønnen
blev 1718 Premierlieutenant ved det gevorbne Infanteri i Norge,
1720 Kapitajn og karakteriseres 1731 af sin Regimentschef saaledes:
«joli homme, har rejst og gode Studia, overflødig Ambition». 1734
blev han titulær og 1738 virkelig Major samt 1744 Oberstlieutenant
sammesteds. Han var Medinteressent i forskjellige Bjærgværksforetagender,
der ikke lønnede sig, saaledes i Odals Kobberværk
(1742) og det jarlsbergske sølvholdige Bly- og Kobberværk. 1746
avancerede han til Oberst ved 2. vesterlenske Infanteriregiment,
men udtraadte 1749 af Armeen, i det han 18. Nov. s. A.
udnævntes til Stiftamtmand i Bergen. 1754 blev han Ridder af
Danebrog og fik 1764 Gehejmeraads Rang. Under Opløbet i Bergen
18. April 1765 i Anledning af Extraskatten var han udsat for alvorlige
Mishandlinger af den ophidsede Almue, og dette har mulig
medvirket til, at han det følgende Aar ved Regeringsskiftet tog
Afsked fra sit Embede, i hvilket han i 1770 erklærer at have tilsat
sin Formue. Han afgik ved Døden 8. Juni 1772 i Sønderborg,
hvor han i sine sidste Aar opholdt sig. 14. Avg. 1733 blev han
gift med sin Kusine Nicolaina Antoinette v. Brüggemann (f. 14.
Juli 1717 d. i April 1759), Datter af Oberstlieutenant Godske Hans
v. B. til Ulriksholm og Østergaard (d. 1736) og Margrethe Vilhelmine
Hausmann (d. 1717). Blandt deres 8 Børn var der kun én Søn,
Frederik Godske C., der døde ugift 1815 som Kammerherre og
Kapitajn, og med hvem denne Slægt uddøde.

N. Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 575. 882.
Y. Nielsen, Bergen S. 453 ff.
J. S. Munch, Saga III, 307 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Clar, Christian Friederich Gottlob, –1776–, Apotheker og Fabrikant.
Naar og hvor han er født, maa staa hen, men
formentlig er han tysk født; 1777 fik han som fremmed Fabrikant
Naturalisationsbrev. Han var Garnisonsapotheker i Rensborg, men
tillige en af de mange, der den Gang arbejdede paa at finde
Hemmeligheden ved Fremstillingen af Porcellæn. Sammen med
Kjøbmand Jasper Lorentzen fik han i 1765 Privilegium paa i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free