- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
601

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Classen, Peter Hersleb, 1738-1825, Gehejmekonferensraad - Classen, Peter Hersleb, 1804-86, Gehejmekonferensraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommercekollegium, 1776 Konferensraad, 1787 entlediget
efter Ansøgning, 1793 Ridder af Danebrog,
1810 Gehejmekonferensraad og 1823 Ridder af
Elefantordenen. 1815 blev han Æresmedlem af det
danske Videnskabernes Selskab. Han døde 19. Maj
1825, altsaa først 39 Aar efter at han frivillig var
udtraadt af Statstjenesten, i hvilken han havde gjort
fortrinlig Fyldest. Særlig Fortjeneste havde han af
den bekjendte Bomuldsfabriks Anlæg og Indrettelse
paa Blegdamsvejen; selv efter at den i 1782 var
gaaet over til privat Eje, fungerede han, uagtet
han var Aktionær i den, som Statens Tilsynshavende
for den og bidrog væsentlig til dens Udvidelse. Da
han imidlertid, i alt Fald ved en enkelt Lejlighed
(se herom C. Nyrop, Joh. Fr. Classen S. 272 ff.),
syntes i højere Grad at ville varetage Fabrikkens
end Statens Tarv, skaffede dette ham en skarp Kritik
paa Halsen fra Rentekammerets Side, og hans Forslag
blev ikke billiget af Kongen. En yderligere Krænkelse
tilføjedes ham, da han efter Hofrevolutionen 1784 for
at give Plads for Johan Ludvig Reventlow blev gjort
fra 2. til 3. Deputeret i Kommercekollegiet. Under
Paaskud af at være svagelig gav han fra den Tid ikke
mere Møde i Kollegiet, men opholdt sig indtil sin
Broder General major J. F. C.s Død 1792 hovedsagelig i
Paris. Uagtet han med rette følte sig tilsidesat ved
Broderens Testamente, arbejdede han med utrættelig
Iver for dettes Fuldbyrdelse. Han var til sin Død
Sjælen i Bestyrelsen for det Classenske Fideikommis,
der vel var grundlagt af Broderen, men med stor
Energi blev ordnet og sat i System af ham, og han
ydede i sit eget Testamente ikke uvæsentlige Bidrag
til det. Paa Fideikommissets Godser udfoldede han
i flere Retninger en velsignelsesrig Virksomhed,
og han viste sig som en sand Mæcen for flittige
og trængende lærde. P. H. C. var gift med Justine
f. Fabritius (f. 1739 d. 1816).

C. Nyrop, Joh. Fr. Classen. Thaarup, Fædrenelandsk
Nekrolog 1821-26.

G. N. Kringelbach.


Classen, Peter Hersleb, 1804-86, Gehejmekonferensraad,
var født 18. Jan. 1804 i Paris, hvor hans Fader,
Gehejmelegationsraad Michael C. (Fætter til de
to foregaaende), den Gang var Generalkonsul; hans
Moder var Anne Elisabeth f. Treville. Fra Nykjøbing
Latinskole dimitteredes han 1820, tog juridisk
Examen 1824, blev 1825 Medlem af Direktionen for det
Classenske Fideikommis, i hvilken han alt i nogle Aar
havde arbejdet; dette Hverv varetog han til sin Død,
22. Febr. 1886. I en Aarrække var han Formand for
Diakonissestiftelsens Bestyrelse. Som ung blev C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0603.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free