Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Hans Andreas, -1831, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beleven ung Mand, og man haabede i ham at faa en Erstatning
for Preisler i Elsker- og Kavallerroller. C. havde heller ikke noget
imod at blive Skuespiller, men han vilde dog ikke opgive sin
Prokuratorstilling, før der var sikret ham et Engagement, og derved
opnaaede han, at Grev Ahlefeldt, som i Slutningen af det 18.
Aarhundrede styrede det kgl. Theater, ansatte ham som kgl. Skuespiller
forinden hans Debut. Denne fandt Sted 24. Sept. 1793 som Lord
Trinket i «Den skinsyge Kone» og faldt efter Omstændighederne
ganske godt ud. C. bevægede sig med Utvungenhed paa Scenen,
var livlig og let og fik snart et ikke ubetydeligt Repertoire som
munter Elsker og Bonvivant, og ved sin Flid opnaaede han en
høj Grad af Rutine, ud over hvilken han dog aldrig kom. Enhver
af hans Præstationer udmærkede sig ved sin nette, afglattede
Form, men ogsaa ved sit konventionelle Præg, og bedre blev det ikke,
da han senere gik over i Karakterfaget og spillede Vindmagere,
Spradebasser og Skurke. Allerede i 1799 opnaaede han at blive
Theatrets Regissør og udmærkede sig i denne Stilling ved Orden
og Akkuratesse, men fik tillige stor Indflydelse paa Repertoiret og
Rollefordelingen, en Indflydelse, der ikke altid var til Kunstens
Tarv. I Avg. 1827 afskedigedes han som Regissør, optraadte sidste
Gang 18. Dec. 1828 som Capito i «Tiberius» og døde 5. Dec. 1831.
– Hans Hustru, Inger Birgitte f. Aaslew, var 16 Aar gammel,
da hun 3. Marts 1778 debuterede paa det kgl. Theater som Lisette
i «Kjærlighedsbrevene». Jomfru Aaslew havde et smukt Theateransigt,
navnlig et Par usædvanlig store og veltalende Øjne, men
Talestemmen var temmelig svag, og hvor meget hun end øvede
den, fik den dog aldrig nogen rigtig Fylde. Hun begyndte sin
Virksomhed i de naive Elskerinders Roller og kom ogsaa snart
ind i Syngespillet, hvor hun med megen Smag forstod at anvende
de smaa Stemmemidler, Naturen havde skjænket hende. Men
ihvorvel hun i det hele vandt Publikums Bifald ved sin tækkelige
og elskværdige Fremtræden, indtog hun dog kun en underordnet
Plads og vilde vel næppe nogen Sinde være bleven af større
Betydning for Skuepladsen, saafremt Aarene ikke havde tvunget hende
ind i et ganske andet Repertoire. Da hun nemlig blev for gammel
til at spille de naive Elskerinder, betroede man hende en og anden
ældre, komisk Rolle, og man blev snart slaaet af de Evner, hun
her lagde for Dagen. Hvad enten hun spillede en Holbergsk
Magdelone – og af dem har hun udført de fleste, ofte med en
ganske fortræffelig Karakteristik –, en affekteret Kokette, Don
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
