- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
608

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Georg, 1759-1840, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i ofte heftige Stridigheder. Saaledes prædikede han 1798 om
«Hvad undergivne ere deres foresatte skyldige», et Æmne, der
den Gang maatte skurre ilde i manges Øren, og da han samme
Aar efter Biskop Balles Opfordring udgav en lignende Prædiken,
udkom der en Satire, «Smigerpræsten». – Faa Aar efter havde
Situationen forandret sig; Presseanordningen af 1799 havde gjort
Ende paa de talrige Tidsskrifter og Piecer, og Regeringen var
bleven meget lydhør for enhver Ytring, der kunde udlægges som
Angreb paa Avtoriteterne. Da holdt og udgav C. i Anledning af
Reformationsfesten 1804 en Prædiken, hvori han revsede den imellem
høje og lave overhaandtagende Irreligiøsitet og Usædelighed og
klagede over, at Øvrigheden lukkede Øjnene for denne. Kancelliet
affordrede ham da en Erklæring over adskillige Ytringer i denne
Prædiken, i det det udtalte, at han «havde sat den danske Regering
, dens Embedsmænd, Indretninger og Foranstaltninger i et
ufordelagtigt Lys, for ikke at bruge det haardere Udtryk:
nedværdiget samme». Men C. forsvarede sig med en Energi, som
den Gang ikke ofte lagdes for Dagen af en Embedsmand over for
et Kollegium; Kancelliet har vistnok ikke givet noget Svar paa
den Skrivelse, hvori han djærvt tilbageviste Irettesættelsen; men
dets Tavshed var ogsaa allerede en Slags Oprejsning.

C.s Anseelse i Kjøbenhavn var den Gang stor. I Modsætning
til hans senere Stilling stod han som en Forkæmper for den
gjenvaagnende Religiøsitet mod den naturalistiske Vantro, der havde
hersket i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Ogsaa for den
egentlige Rationalisme, som han repræsenterede, var Moralen det
vigtigste; men han havde indset, at uden Religiøsitet vilde den
sædelige Fuldkommenhed ikke kunne naas, og alene det havde
stor Betydning, at der netop nu, da Bastholm nedlagde sit Embede,
var en Præst i Kjøbenhavn, som kunde samle talrige Tilhørere
om sig. I Aaret 1799 overtog C. Ledelsen af et Selskab af
theologiske Kandidater, der vilde øve sig i at prædike. Dette
blev Spiren til det 1808 oprettede Pastoralseminarium, for hvilket han
blev Meddirektør, men som snart hensygnede, saa det blev
nødvendigt at paalægge Kandidaterne at søge det.

I Sommeren 1807 var C. paa et Besøg i Holsten, og da han
efter mange Besværligheder i Okt. Maaned kom tilbage til Kjøbenhavn,
laa hans Kirke og Præstegaard i Grus. Frue Kirkes Menighed
maatte nu laane Hus i Trinitatis Kirke, og her virkede C. i
en Række af Aar ved Siden af J. P. Mynster, der blev Kapellan,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free